Afdelingslæge på kirurgisk afdeling, Esbjerg og Grindsted Sygehus

Sydvestjysk Sygehus


Dato: for 2 uger siden
By: Esbjerg
Kontrakttype: Fuldtid
Er du vores nye afdelingslæge, som brænder for den akutte kirurgi og samtidig ønsker at blive certificeret mammae kirurg.

Så har vi en stilling til dig pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.

Kirurgisk Afdeling på Esbjerg og Grindsted Sygehus søger en afdelingslæge 37 timer/uge til at indgå i det mammae kirurgiske speciallægeteam samt i det akut kirurgiske team.

Vores mammae kirurgiske team deltager i udredningen, og behandler mammae cancer patienter samt benigne mammae lidelser fra store dele af Sydvestjylland, inklusiv Haderslev og Tønder kommune. Du vil være tilknyttet mammae kirurgien svt. 2 dage pr uge i gennemsnit.

Derudover vil du indgå i det akut kirurgiske team med andre afdelingslæger og overlæger samt uddannelseslæger.

Det akut kirurgiske subspeciale som særskilt fagområde er relativt nyt. Du vil således være med til at udbygge den allerede eksisterende akutfunktion i afdelingen.

Kirurgisk Afdeling er generelt en bred afdeling med kirurgisk gastroenterologi samt plastik- og mammakirurgi under en fælles ledelse og med 2 sengeafdelinger. Afdelingen har 25 speciallæger (hvoraf de 6 er plastikkirurger) og ca. 25 yngre læger.

Vores optageområde er på 250.000 indbyggere, et højt aktivitetsniveau på ca. 22.000 ambulante besøg og 7000 indlæggelser pr. år.

Vi Forventer

  • at du er speciallæge i kirurgi med interesse for både det akutte og det mammae kirurgiske område
  • at du har gode kompetencer i kommunikation, er rummelig og besidder en god indlevelsesevne
  • at du kan indgå i en teamfunktion med andre speciallæger og faggrupper
  • at du er udviklingsorienteret og omstillingsparat
  • at du deltager i uddannelse og undervisning af afdelingens personale, såvel yngre kollegaer som plejegruppen og medicinstuderende.

Vi Kan Tilbyde

  • udfordrende og udviklende speciallægejob
  • en afvekslende arbejdsuge med blanding af mere akut og elektive funktion
  • en velfungerende afdeling med engagerede medarbejdere med en høj faglighed

Løn Og Ansættelsesforhold

Løn i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Der indhenstes børneattest forud for ansættelse.

Ansøgningsfrist: senest onsdag den 13.november 2024. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 19.november 2024 om formiddagen.

Yderligere Oplysninger

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Christina Tinghus på [email protected] eller telefon 7918-5438 eller mammae kirurg Monika Barbara Brzezinska [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig.

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Studiejob/Afløserjob ved Hjemmeplejen Midt i Esbjerg

Esbjerg kommune, Esbjerg
for 4 dage siden
Leder du efter et spændende arbejde med mening? Har du lyst til at hjælpe andre mennesker? Har du et positivt livssyn?Har du et sabbatår, eller er du studerende og læser til fx sygeplejerske, jordemoder, ergoterapeut, fysioterapeut eller pædagog eller er du ufaglært eller holder en pause i din uddannelse, så er det måske dig vi søger.Stillingerne er studiejobs/afløserjobs med arbejde...

Vil du være med til at forme fremtiden hos Sweco i Esbjerg?

Sweco, Esbjerg
for 2 uger siden
Hvis du drømmer om at være med til at planlægge og designe fremtidens byer og samfund, så kan det være at Sweco er din næste arbejdsplads. Vi er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed, og arbejder for at skabe en forskel på både nationalt og internationalt niveau. Gennem integreret rådgivning skaber vi, sammen med vores kunder, løsninger, der adresserer urbanisering og...

Vandløbsmedarbejder til stærkt fagligt fællesskab

Esbjerg kommune, Esbjerg
for 2 uger siden
Gummistøvler og myndighedsbehandling vil være en naturlig del af din arbejdsdag som vores nye vandløbsmedarbejder i Esbjerg KommuneVi søger en ny kollega, som vil være en del af Esbjerg Kommunes vandløbsteam. Vi har gang i rigtig mange spændende opgaver, men mangler hænder, der kan være med til at løfte i fælles flok.I vandløbsteamet administrerer vi ca. 900 km offentlige vandløb....