Afdelingsleder til en dynamisk og faglig stærk afdeling ”Bygherrerådgivning Vejanlæg” i Esbjerg & Vejle

Ramboll


Dato: for 2 uger siden
By: Vejle
Kontrakttype: Fuldtid
Stillingsbeskrivelse

Vores afdeling bestående af 22 dedikerede medarbejdere søger nu en inspirerende og strategisk afdelingsleder til at sætte retningen for afdelingens videre udvikling.

Lyder det som noget for dig? Så læs med her!

Afdelingen

Vores afdeling består pt. af 22 eksperter og generalister inden for flere fagområder, herunder bygherrerådgivning, projektledelse, projekteringsledelse og byggeledelse. Sammensætningen er en række forskellige professionelle baggrunde som vejingeniører, konstruktionsingeniører, landskabsarkitekter og tekniske designere. Vi leverer højkvalitetsløsninger på projekter, der spænder fra visionære byudviklingsopgaver, transformation af havneområder, større byggemodninger og klimasikringsløsninger, til teknisk og strategisk bygherrerådgivning samt betydelige infrastrukturprojekter som motorvejsudvidelser.

Din nye rolle

Som afdelingsleder vil du få ansvar for den daglige drift, strategisk planlægning og udvikling af afdelingen. Du vil desuden blive en del af et dedikeret lederteam, hvor faglig sparring og udvikling i lederrollen er højt prioriteret

Dine primære opgaver og ansvar vil være:

Dine opgaver vil inkludere, men er ikke begrænset til:


  • Ledelse og udvikling af afdelingens 22 medarbejdere
  • Sikring af optimal ressourceallokering og projektledelse
  • Udvikling af afdelingens og Rambølls markedsposition via kundepleje og forretningsudvikling
  • Rekruttering og talentudvikling for at sikre afdelingens fortsatte vækst og fagspecialisering
  • Strategisk samarbejde med divisionens afdelingsledere og direktør om udviklingen af divisionen
  • Strategisk samarbejde med ledere og kollegaer indenfor Rambølls øvrige forretningsområder som bl.a. Energi, Byggeri, Miljø, Vand, Arkitektur og Management Consulting.
  • Udvikling af afdelingen gennem internationale samarbejder, hvad angår både markeds- og talentudvikling/-rekruttering


Den personlige og faglige udvikling er ikke kun helliget medarbejderne i dit team, men er også vigtig for dig som leder. Derfor vil du fra din første dag i Rambøll blive støttet i din videre udvikling.

Om dig:

Vi regner med, at du som udgangspunkt har:


  • En baggrund indenfor bygherrerådgivning og projektledelse indenfor f.eks. byudvikling eller infrastruktur
  • Demonstreret ledelseserfaring og evne til at motivere højtydende teams
  • Et skarpt øje for både detalje og større strategiske målsætninger
  • En særdeles god evne til at forstå kundens behov og omsætte det til værdifulde projekter for kunder, samfund og Rambøll
  • Flair for kundepleje og forretningsudvikling
  • Relationer til samarbejdspartnere indenfor kommuner, stat og den private sektor
  • Stærke kommunikationsevner og en samarbejdende tilgang til ledelse
  • Relevant erfaring fra rådgiverbranchen
  • Empati og interesse for udvikling af dine kollegaer og medmennesker
  • Fremragende kommunikationsevner, herunder flydende engelsk og dansk
  • Passioneret omkring bæredygtighed og dedikeret til at skabe løsninger, der gavner både samfund og miljø


Hvad vi kan tilbyde dig


  • Et dynamisk arbejdsmiljø med både yngre talentfulde medarbejdere og dygtige, erfarne kollegaer
  • En nøglerolle i afdelingens fortsatte succes og vækst
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Bliv værdsat for den unikke person du er
  • Bliv en del af en fondsejet virksomhed, hvilket sikrer en langsigtet og uafhængig udvikling


Er du klar til at blive en del af Rambøll?

Send os din ansøgning, inklusiv et opdateret CV. Vi arbejder for at fremme diversitet, og derfor opfordrer vi ansøgere fra alle grupper til at ansøge.

Ansøgningsfrist: 24. november 2024, vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende os din ansøgning

Ved spørgsmål kontakt Divisionsdirektør ’Roads and Client Consultancy’ Pia Jakobsgaard-Iversen, Tlf. 51615605 eller e-mail: [email protected]

Tak for at du overvejede denne mulighed hos Rambøll! Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark

Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting-rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det er det som vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere end 4000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab.

Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion

Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Ramboll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Ramboll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig. Du kan kontakte os på [email protected] med sådanne forespørgsler.

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Tilkaldevikar til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse på CSV Vejle

Vejle Kommune, Vejle
for 5 dage siden
Pædagogiske medhjælpere til vikararbejdeKan du sige ja til flere af nedenstående udsagn, så er det måske lige dig vi manglerhar lyst til og mod på at arbejde med unge med særlige behov, hvor ungdomsliv og udvikling er i fokus,har forståelse og fornemmelse for unge mennesker med særlige behov,er stabil og struktureret.Om jobbetVi har brug for dig, når vores faste personale...

Pædagoger til De 2 Gårde – afd. Rønnevang 1 og Hørgyden

Vejle Kommune, Vejle
for 1 uge siden
Vi søger 3 pædagoger til Udviklingscenter De 2 Gårde – afdeling Rønnevang 1 og HørgydenSå er det nu du skal søge mod De 2 Gårde – En attraktiv arbejdsplads med stærke faglige fællesskaber, højt til loftet og med fokus på kerneopgaven.Vi søger fagligt dygtige og udviklingsorienteret kollegaer, der med engagement og faglig stolthed vil indgå i vores organisation som vigtige...

Lærer med fagkompetencer i matematik i Specialafd. på Firkløverskolen

Vejle Kommune, Vejle
for 3 uger siden
Kom og bliv en del af Firkløverskolens specialpædagogiske tilbud for udskolingselever på afdeling Søndermarken.Du bliver en del af et erfarent og dygtigt selvstyrende team på 10 lærere og pædagoger, der varetager undervisningen for elever med generelle indlæringsvilkår, autisme og/eller ADHD. Vi har ca. 23 elever i tilbuddet.I tilbuddet fokuserer vi på at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne trives og tager...