Afdelingsleder til Forsorg Nord 37 timer/ugen pr. 1. februar 2025 efter aftale

Aarhus Kommune


Dato: for 14 timer siden
By: Århus
Kontrakttype: Fuldtid

Om jobbet
Vi tilbyder en spændende stilling i et levende hus, der retter sig mod socialt udsatte borgere. Som afdelingsleder bliver du en del af ledergruppen med engagerede lederkolleger, der lægger vægt på god og saglig ledelse, og hvor der er højt til loftet. Vi har en åben og uformel omgangstone med plads til forskellighed, hvor vi værdsætter det gode samarbejde.

Hvad får du? 
Du bliver afdelingsleder for en velfungerende afdeling bestående af 14 dygtige medarbejdere; socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter og sosu-assistenter. Afdelingens kerneydelse er at optage hjemløse borgere og udrede borgerens situation med henblik på at komme i bolig og få et afbalanceret liv.

Arbejdet i Forsorg Nord er præget af en spændende og afvekslende hverdag med en dygtig og engageret medarbejdergruppe i løbende udvikling. Der er faste teammøder, afdelingsmøder, faglig sparring og supervision. Afdelingen skal have tæt, daglig ledelsesmæssig opfølgning, med den balance der ligger i, at lederen har ansvar for ledelse af medarbejderne og medarbejderne tager ansvar for deres opgaver i borgerarbejdet.

Du får en grundig introduktion, og der vil være mulighed for kompetenceudvikling af dig som leder både individuelt og i et gruppeperspektiv både i centret, Aarhus Kommune, relevante eksterne kurser samt tilbud om relevant lederuddannelse.

Hvad skal du lave?
Dine primære opgaver bliver at sikre optimal afvikling af den daglige opgaveløsning, hensigtsmæssig brug af afdelingens ressourcer, identifikation og iværksættelse af relevant faglig udvikling, og at organisering og struktur understøtter opgaveløsningen.

Daglig ledelse

  • Sikre hensigtsmæssig uddelegering af opgaver, ansvar og kompetencer.
  • Sikre relevant faglig udvikling og supervision generelt hos den enkelte medarbejder og i en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe.
  • Sikre hensigtsmæssig brug af medarbejdernes kompetencer og afdelingens ressourcer pba. definerede mål og ydelser.
  • Sikre løbende, at afdelingen har den rigtige organisering i sammenhæng med centeret som helhed.
  • Sikre at arbejdet til enhver tid kan udføres sikkert, sundt og fuldt forsvarligt i samarbejde med medarbejderne og arbejdsmiljøorganisationen.
  • Sikre opgaveløsningen ift. definerede ydelser samt følge op på planer for borgerne og besluttede mål.

Generel ledelse

  • Bidrage til ledelse af Center for Forsorg som helhed i samarbejde med lederkolleger og centerchef.
  • Bidrage til udvikling af ledelse og ledelsesgrundlag.
  • Bidrage til udvikling af den samlede organisation herunder medindflydelse, arbejdsmiljø og politikker i samarbejde med relevante parter.
  • Sikre sammenhæng i opgaveløsningen internt som eksternt.
  • Repræsentere Center for Forsorg på udvalgte områder.

Som hovedprincip er afdelingslederens ansvar og kompetencer adækvat med opgaveløsningen. Afdelingslederen har ansvar for afdelingens budget i tæt samarbejde med administrationen. Afdelingslederen annoncerer stillinger og indkalder til ansættelsessamtaler i samarbejde med administrationslederen. Afdelingslederen indstiller til centerchefen om ansættelse. 

Din profil
Faglige kvalifikationer

  • Socialfaglig uddannelse på bachelorniveau
  • Gerne relevant lederuddannelse, eks. diplomuddannelse og/eller dokumenteret ledelseserfaring.
  • Forståelse for ledelse i komplekse organisationer og behovet for relationel koordinering.
  • Erfaring med målgruppen herunder at kunne identificere forsvarsmekanismer m.v. samt støtte medarbejderne i håndtering heraf.
  • Analytiske evner, indsigt i og gerne viden om sammenhænge og påvirkninger mellem social- og sundhedsfaglige forståelser og udviklingsfelter.
  • Gerne indsigt i lovgivningen på området.

Personlige kvalifikationer

  • Lyttende og kommunikerende, leder via dialog og tæt på medarbejderne
  • Har overblik og er tydelig i tale og skrift.
  • Afklaret i spændingsfeltet mellem leder, medarbejdere og opgaveløsning.
  • Identificerer problemstillinger og handler relevant på dem.
  • Være undersøgende, kunne fastholde en besluttet målsætning og lægge linje på opgaveløsningen.
  • Engagerende og motiverende i det daglige arbejde.
  • Tydelig ledelse med fokus på den daglige kommunikation, koordination og medarbejdertrivsel.

Derfor skal du vælge os
At arbejde på en § 110-boform er alsidigt, og du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi har stærkt fokus på et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef Jakob May på telefon 22749232 eller 8947 8102. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Forsorgshjemmet Østervang.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation. Vi tilbyder en attraktiv pensionsordning. 

Ansøgningsfrist er mandag den 2. december 2024

Første ansættelsessamtale afholdes onsdag den 11. december 2024 på Forsorgshjemmet Østervang. 
Vi anvender NEO-Pi3 personlighedsscreening som forberedelse til andet samtaleforløb, hvor konsulent medvirker.

Ansøgning 
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os 
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på en række forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellig former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vores vision er, at vi vil nedbringe antallet af hjemløse, og vi arbejder målrettet mod en varig boligsituation ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Rammen for Center for Forsorgs tilbud er Servicelovens §§ 110,107, 85 og 85a.
  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

02-12-2024

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Senior Backend Engineer

Lunar, Århus
for 13 timer siden
At Lunar we are democratizing the power of money and changing the way we all bank, pay, and invest. Since starting in Aarhus in 2015, we've grown rapidly and are now a major player in the Nordics, with offices in Copenhagen, Aarhus and Stockholm So who are we? Are we a tech company or a bank? Well, we're both, breaking...

betterpeople A/S søger på vegne af SP Group A/S en Head of Strategy

betterpeople A/S, Århus
for 4 dage siden
Er du klar til at lede og drive forandringer i en global virksomhed i vækst? SP Group A/S søger en Head of Strategy, der kan og vil lede processen med at definere, udvikle og implementere virksomhedens strategiske planer og derved sikre den fortsatte fremtidige vækst og indtjening.   betterpeople A/S søger på vegne af SP Group A/S en Head of...

Exportverkäufer/in mit Drive und kommerziellem Instinkt gesucht – Schaffen Sie Wachstum und liefern Sie Qualitätslösungen auf JP Groups neuen Märkten!

Career, Århus
for 6 dage siden
Sind Sie bereit, Verantwortung zu übernehmen und auf den europäischen Märkten Ergebnisse zu erzielen? Im Auftrag von JP Group A/S in Viborg sucht Career | a JKS company eine engagierte Exportfachkraft, die es sich zur Aufgabe macht, neue Märkte zu erschließen, starke Beziehungen aufzubauen und höchste Qualität und Service zu liefern. Bei uns erhalten Sie eine einzigartige Möglichkeit, Ihren eigenen...