Afdelingsleder til Tingløkkeskolen

Odense Kommune


Dato: for 6 dage siden
By: Odense
Kontrakttype: Fuldtid
Vil du være med til at lede en udviklingsorienteret skole, og kan du varetage det ledelsesmæssige ansvar for Børneskolen i tæt samarbejde med souschefen?
Er du ambitiøs, tydelig og kan du samtidig bevare overblikket i en kompleks hverdag?
Brænder du for at skabe en spændende og god skoledag for børnene og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne?
Kan du bidrage til, at Tingløkkeskolen fastholder og fortsat udvikler den høje elevtrivsel?
Har du blik for at sætte skolens kerneopgaven i centrum, og kan da se dig ind i skolens retning og værdier?
Så er du måske den afdelingsleder, Tingløkkeskolen søger!


Da vores souschef er blevet skoleleder på en anden skole, og vores afd. leder derefter er blevet souschef her på skolen, søger vi nu en ny afd. leder.

Om skolen og stillingen
På Tingløkkeskolen er vi ambitiøse og har fokus på at skabe de optimale betingelser for udvikling af elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer. Vi ønsker, at begreber som anerkendelse, engagement, trivsel, selvværd og fællesskab er bærende elementer for alle aktiviteter mellem elever, forældre, medarbejdere og ledelse.

Tingløkkeskolen er en velrenommeret skole med ca. 750 elever fra 0.-9. klasse og 85 medarbejdere, og er dermed en af Odenses største skoler. Derfor rummer stillingen også mange selvstændige ledelsesopgaver.

Vi er langt fremme i arbejdet med ”Professionelle Læringsfællesskaber” og Mangfoldige læringsmiljøer”– og stræber fortsat imod at forbedre og udvikle strukturerne.
Vi har fokus på teamsamarbejdet som den bærende kraft i hverdagen. Teamene består af både lærere og pædagogiske medarbejdere. Ledelsen arbejder også teambaseret og består af skoleleder, souschef samt afdelingslederen.

Skolens administration består ud over ledelsesteamet af 2 sekretærer i tæt samarbejde med teknisk service.

Dig som leder
Du har en relevant lederuddannelse eller har mod på at tage en lederuddannelse.
Vi søger en afdelingsleder som:
  • Kan udføre sit lederarbejde i tæt samarbejde mellem skolen, klub, foreninger mm
  • Kan bidrage til den daglige ledelse af Børneskolen – herunder elevsager
  • Kan bidrage til videreudviklingen af ”Professionelle læringsfælleskaber” - PLF
  • Vil udøve ledelse tæt på medarbejdernes dagligdag
  • Kan styre processer og skabe rammer for fortsat pædagogisk udvikling i samspil med medarbejderne.
  • Kan stå i spidsen for forandringsprocesser
  • Kan påtage sig administrative opgaver
  • På sigt kan varetage vikardækning
  • Er tydelig i sin kommunikation
Som person ønsker vi os, at du:
  • Indgår aktivt i ledelsesteamet, og er en engageret og loyal medspiller
  • Bevarer overblikket i pressede situationer
  • Er ambitiøs på skolens og egne vegne
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø på skolen
  • Har gå-på-mod
  • Trives i en hverdag, hvor du ikke har svaret på alt
  • Vil udfordres og kan udfordres
Som nyansat får du en grundig introduktion til forvaltningen og til Odense Kommune som arbejdsplads. Børn- og Ungeforvaltningen understøtter tværgående projekter og udvikling af den enkelte leder. Vi har velfungerende ledernetværk på skoleområdet, hvor ledelseskolleger giver hinanden faglig sparring, og du vil deltage i sparringsmøder med skoleafdelingens ledelse. Herudover vil du få mulighed for at indgå i børne- og ungeledergrupper, hvor du sammen med andre ledere arbejder på tværs af fagligheder på 0-18 års området. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere?
Henvendelse vedr. stillingen kan ske til skoleleder Annette Jørgensen tlf. 24 40 22 81 eller souschef Christopher Schrøder Jensen tlf. 30 62 82 85.

Du kan også læse mere om Tingløkkeskolens på Tingløkkeskolens hjemmeside

Det praktiske
I forbindelse med ansættelsesforløbet gennemføres 2 samtalerunder.
1. samtalerunde afholder vi tirsdag den 3. december 2024, og 2. samtalerunde afholder vi tirsdag den 17. december 2024.
Forud for den 2. samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en test, løse en pædagogisk case og oplyse referencer.

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Studentermedhjælper

KOMPAN Global, Odense
for 1 uge siden
Finder du glæde i arbejdet med børn, samtidig med at du har en passion for videoredigering og research, så er du måske vores nye studentermedhjælper til KOMPAN Play Institute.I KOMPAN Play Institute arbejder vi med børneinvolvering, brugertests og testdokumentation, research og forskning i forbindelse med vores innovationsprojekter. Du vil blive en del af et professionelt internationalt team, og du skal...

Center for anvendelse af it i undervisningen (CIU) søger ny konsulent

Center for IT, Odense
for 1 uge siden
  Centrets målgruppe er alle erhvervsuddannelser (tekniske, merkantile, SOSU og landbrug) i hele landet. CIU har overordnet to hovedopgaver, hvoraf den første er at indsamle, formidle og udbrede eksisterende forsknings- og praksisviden om anvendelse af it i undervisningen. For det andet har CIU en central opgave i at bidrage til udviklingen af ny didaktisk viden om, hvordan it med fordel kan...

Salgsleder

SILVAN, Odense
for 2 uger siden
Drømmer du om at arbejde med for salg og service, samt tage det næste skridt imod en karriere som leder? Har du et hjerte, der banker for den gode serviceoplevelse og en lyst til at være en vigtig del af vores fantastiske team? Så læs videre her, og grib muligheden for at starte din karriere indenfor detailhandel og ledelse i...