Centersygeplejeske til Jernholtparken plejehjem

Borgerservice


Dato: for 2 uger siden
By: Kalundborg
Kontrakttype: Fuldtid

Om jobbet

Da Jernholtparken plejehjem opnormerer med endnu en centersygeplejerske – har du nu mulighed for at blive en del af vores stærke sygeplejefaglige team i AOP – fagstaben.

Jernholtparken er et plejehjem med 55 antal beboere og et dagcenter med borgere udefra som hører under Aktivitet og Plejehjem (AOP) der består af 9 plejehjem, tre dagcentre og 3 daghjemstilbud. Vi arbejder målrettet med kvalitet i borgerforløb, kvalitet inden for service og sundhedsloven generelt samt kompetenceudvikling af vores medarbejdere. Tværfaglighed tænkes ind som en naturlig del af arbejdet i hele AOP.

Som centersygeplejerske skal du være med til at kvalificere det tværfaglige samarbejde i hverdagen og fagligt understøtte de dygtige personalegrupper, vi samarbejder med. Du skal arbejde rehabiliterende, forebyggende og udviklende, hvilket betyder du skal spille ind med din faglighed i opgaveløsningen til gavn for borgerne og medarbejderne.

Jernholtparken er et plejehjem i rivende udvikling, og derfor vil du som centersygeplejerske indgå i tæt samarbejde med afdelingslederne Nina Nielsen og Frida Nielsen, om de udfordringer der er forbundet med denne spændende faglige udvikling.  

Vi søger derfor en centersygeplejerske med nogle års erfaring og lyst til, foruden de sygeplejefaglige opgaver, at indgå som sparringspartner til afdelingslederne om nye arbejdsgange, undervisning, opkvalificering af personale samt opbygning at et godt arbejdsmiljø.

Centerchef Susan Skeel Olsen er leder for fagstaben, som er i tæt dialog med hele lederteamet i AOP på udviklingsmøder, og det er her kompetenceudvikling, kvalitetsarbejde, udvikling og undervisning på tværs af alle plejehjemmene tilrettelægges.

Din profil

Brænder du for at facilitere sygeplejen? At være tovholder i komplekse sygdoms- og plejeforløb? At arbejde selvtilrettelæggende, men samtidig være en del af en tværfaglig gruppe af assistenter, sosu’er, ledere og andet personale?

Har du erfaring fra gerontologien enten i regionen eller kommunalt, og ønsker du at dele ud af din viden og være med til løbende at opkvalificere Social- og sundheds assistenter og -hjælpere, mhp. at øge patientsikkerheden? Har du en forebyggende, udviklende og rehabiliterende tilgang i behandlings- og plejesituationer/forløb? Ja, så er jobbet som centersygeplejerske på Jernholtparken helt sikkert noget for dig!

Vi ønsker at du:

  • Sikrer høj kvalitet og faglighed på centrene i samarbejde med øvrige faggrupper.
  • Viser vejen og bidrager til en dokumentationspraksis med høj standard. Kendskab til Nexus vil være en fordel.
  • Tager medansvar for initiativer og tværfaglige møder.
  • Naturligt involverer og samarbejder i ustabile borgerforløb med komplekse og sammensatte behov.
  • Udfører sygeplejefaglige opgaver i tæt samarbejde med plejegruppen.
  • Er fremsynet i opgaveløsningen, og sikrer inddragelse af relevante samarbejdspartner tidligt i borgerforløb.
  • Deltager i anmeldte og uanmeldte tilsyn, samt opfølgning af disse.
  • Underviser og vejleder i dokumentation, sygepleje, kompetenceprofiler mv. 
  • Mestrer dialog og skaber relationer til beboerne, pårørende, medarbejdere samt tværfaglige samarbejdspartnere. 
  • Løbende kompetenceudvikler kollegaer og opfølgning heraf.
  • Behandler UTHère samt igangsætter læring ved behov ud fra disse.
  • Du må gerne være klinisk vejleder eller have et ønske om at tage uddannelsen.
  • Du må meget gerne have gerontopsykiatrisk erfaring eller anden erfaring fra det psykiatriske speciale. Eller alternativt have lyst til videreuddannelse inden for det psykiatriske speciale.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • Engagerede og dygtige kollegaer.
  • Tæt samarbejde med afdelingsledere, fagstab og centerchef.
  • Et arbejde med stort ansvarsområde og megen selvstændighed.
  • Mulighed for at forme og udvikle arbejdsgange.
  • En arbejdsplads med stort fokus på udvikling, arbejdsmiljø og højt til loftet.
  • Gensidig dialog og samarbejde vægtes højt.
  • Mulighed for videreuddannelse i eks. Borgernær sygepleje.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Stillingen er selvtilrettelæggende på 32-37 timer ugentligt på hverdage. Forskydning af arbejdstimer forekommer, så der er kontakt til alle vagtlag.

Ansættelse pr. 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.

Hvis du vil vide mere

Kan du kontakte

Afdelingsleder Jernholtparken, Nina Nielsen på 30761223 mail: [email protected]

Afdelingsleder Jernholtparken, Frida Nielsen på 30761220

mail: [email protected]

Ansøgning

Ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via digitalt link.

Sidste ansøgningsfrist er den 20.11.2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26.11.2024

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer.  Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

 Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Quality Engineer at Novo Nordisk Engineering

NNE, Kalundborg
for 2 uger siden
Does the idea of integrating Quality into Automation & IT excite you? And do you thrive on providing the best solutions for the customers? Then you’ll fit right in! What do we do at NNE? We are experts in end-to-end pharma engineering, and we design and build pharma facilities that are essential for millions of patients all over the world....

PMO Analyst

Novo Nordisk, Kalundborg
for 2 uger siden
Are you passionate about leveraging data analytics to drive business intelligence and shape the future of the delivery of our largest capital projects at Novo Nordisk? Do you thrive in project management, with a keen interest in optimising processes? If so, we invite you to apply for the position of PMO Analyst within Novo Nordisk's Active Pharmaceutical Ingredient (API) expansion...

Social- og sundhedshjælper til dagvagt i udekørende hjemmeplejegruppe Høng

Borgerservice, Kalundborg
for 3 uger siden
Om jobbet Vores hjemmeplejegruppe i Høng søger social og sundhedshjælper, der har lyst til at komme og løfte kerneopgaven sammen med os. Du får mulighed for at arbejde i et fagligt dygtig team. Fast dagvagt, Arbejde hver anden weekend. Timeantal er mellem 30–37 timer om ugen. Din profil Du er en holdspiller Du kan skabe overblik Du arbejder rehabiliterende med...