Compass Group søger en passioneret Sustainability Manager med et stærkt projektleder-gen

Compass Group Danmark A/S


Dato: for 7 timer siden
By: København
Kontrakttype: Fuldtid

Er du passioneret omkring mad, miljø og mennesker, og ønsker du at gøre en forskel for en vigtig bæredygtighedsdagsorden? Vil du være med til at definere fremtiden for bæredygtighed i Facility Management i tæt samarbejde med vores kunde? Så er det måske netop dig, vi står og mangler til vores fantastiske team!

I Compass Group har vi taget hul på åbningen af en ny Facility Management kontrakt på en af Danmarks største finansielle virksomheder i det centrale nybyggeri i ”Postbyen” lige ved Hovedbanegården. Vores fornemmeste opgave er at sikre, at alt er skinnende rent, maden er lækker, driften af de interne logistikopgaver kører snorlige og ikke mindst, at værtskabet og gæsteoplevelserne altid er i topklasse.

I samarbejde med kunden stiller vi høje krav til arbejdet med bæredygtighed, som blandt andet vedrører lokale råvarer, økologi, minimering af madspild og reduktion af klimapåvirkningen.

Din rolle i denne stilling vil være todelt. Du vil få hovedansvaret for at drive ESG-agendaen, hvor du vil spille en central rolle med at igangsætte bæredygtighedsinitiativer inden for områder som fx cirkulær økonomi, ressourceoptimering, CO₂-reduktion, økologi og grøn transport. Din opgave bliver at omsætte kundens og vores egen strategi til konkrete handlinger og målsætninger, der fremmer bæredygtighed.

Herudover vil du fungere i rollen som projektleder på tværs af organisationen, hvor du vil lede andre projekter uden et decideret ESG-fokus. Derfor er det vigtigt, at du både har dyb faglig indsigt i ESG og et stærkt projektleder-gen. Du vil indgå i et team med øvrige stabsfunktioner, der har ansvaret for hver deres specifikke funktionsområde. Derudover vil du blive en del af en matrixorganisation, hvor du vil have en stiplet reference til vores Head of ESG, hvor du har mulighed for faglig sparring til arbejdet.

Dine primære opgaver vil være:

  • Tovholder for bæredygtighedsarbejde og understøttende initiativer
    Du vil sikre fremdrift i vores bæredygtighedsarbejde ved at følge op på kritiske målepunkter og understøtte kontraktlige forpligtelser overfor kunden. Dette omfatter blandt andet dataopfølgning, idegenerering og rapportering, der bidrager til fremdrift af denne vigtige agenda.
    • Fx vil du arbejde med affaldshåndtering og reducere take-away affald i cafétilbuddet gennem genbrugsløsninger, der understøtter vores zero waste-målsætning.
    • Du vil også få ansvaret for optimering af ressourceanvendelse og volumenindkøb inden for vareemballage og engangsservice.
  • Projektledelse af strategiske projekter
    Du vil understøtte driften som projektleder af strategiske prioriterede initiativer, hvor du bidrager som idégenererer, sikrer projektledelsen og involvering af stakeholders, og ikke mindst varetager rapportering og opfølgning på fremdrift. Formålet vil være at sikre udvikling indenfor rammerne af den samlede kontrakt og leverance. Det kunne fx være:
    • Projektledelse af ombygninger med fokus på fremtidssikring af vores cafékoncept og drift.
    • Supportering og styring af projekter med løbende konceptudvikling, sortiment og leverancer
    • Løbende ad hoc projekter
  • Løbende rapportering og kommunikation om resultater og fremskridt
    Du sikrer klar og effektiv kommunikation af vores fremskridt og resultater til både teamet og relevante stakeholders.

Vi søger dig, der vil tage ansvar for at skabe reel bæredygtig udvikling og drive strategiske initiativer, som understøtter vores fælles mål om en mere bæredygtig drift. Med i rygsækken har du en solid ESG-erfaring og forstår kompleksiteten i at omsætte strategiske mål til praktiske løsninger. Og så er du velbevandret i kommunikation og storytelling, og du kan skabe opbakning i på tværs af interne og eksterne samarbejdspartnere.

Dine faglige talenter og kvalifikationer

  • Har mindst 5 års erfaring med ESG-initiativer i større organisationer
  • Har en relevant videregående uddannelse og stærke kompetencer inden for bæredygtighed, herunder affaldshåndtering, cirkulær økonomi og klimatiltag.
  • Har forretningsforståelse og formår at begå dig i en stor virksomhed og skabe opbakning til indsatserne
  • Har erfaring med projektledelse og evner at skabe engagement og fremdrift.
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

  • En enestående mulighed hos en af Danmarks største Facility Management leverandører, hvor du vil få en vigtig nøglerolle i at være med til at sikre succes med vores kontrakt
  • Stor mulighed for faglig og personlig udvikling i en flad organisation med høj grad af indflydelse
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og gode rabataftaler
  • Lækker frokostordning, hvor vores kollegaer sørger for lækker mad i et bredt og varieret udvalg

Vi kan ikke vente med at høre fra dig – send os derfor dit CV og ansøgning snarest muligt og senest den 6. december 2024. Har du fagspecifikke spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of ESG Anne Sofie Hattesen på telefon +45 21 84 68 28. Ved ledelsesmæssige spørgsmål er du velkommen til at kontakte Account Director Kristine Winther på telefon + 45 24 20 99 70.

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Er du vores næste Tømrer i Otterup med erfaring i Renovering, Nybyg og Tagarbejde?

PowerMatch, København
for 5 timer siden
Vi søger en dygtig og engageret tømrer til vores team. Som tømrer hos os vil du blive en del af en virksomhed, der værdsætter kvalitet, håndværk og godt samarbejde. Er du den tømrer, vi leder efter? Vores virksomhed er kendt for vores høje standarder og dedikerede medarbejdere. Som tømrer hos os vil du blive en del af et team, der...

Student worker

GE HealthCare, København
for 10 timer siden
Job Description SummaryWe are seeking a student worker to join our Usability Engineering department in Herlev, Denmark. In this role, you will contribute to ensuring that the ultrasound scanners we develop are both user-friendly and safe for patients and healthcare professionals.Job Description Review Usability Engineering documentation Rewriting of old documentation to follow new standards and format Assist with ad. hoc....

Projektchef til nyopstartet Områdefornyelse i Teknik- og Miljøforvaltningen, der skal udvikle og løfte et udsat byområde på Amager

Københavns Kommune, København
for 1 dag siden
Drømmer du om at være med til at forvandle Københavns udsatte byområder til levende, inkluderende og bæredygtige kvarterer? Så søger vi en projektchef, der kan lede med overblik, skabe strategisk retning og opbygge stærke partnerskaber med både lokale aktører, kommunale enheder og private partnere. Som projektchef i Områdefornyelsen Sønderbro vil du få en central rolle i at gennemføre kvarterplanen, lede...