Er du på udkig efter verdens bedste kolleger og et helt unikt speciale med mange muligheder? Så kom og bliv vores nye kollega i Hudambulatorium D40 den 1. februar 2025.

Bispebjerg Hospital


Dato: for 6 dage siden
By: København
Kontrakttype: Fuldtid
Hos os bliver du en del af en meget erfaren og engageret personalegruppe.
Vi vægter god introduktion, høj faglighed og et godt fællesskab højt.

Vi søger:
1 sygeplejerske 35 timer
til Hudambulatorium D40 og Klinik for Kønssygdomme.
1 sygeplejerske 35 timer i kombinationsstilling mellem Hudambulatorium D40, Klinik for Kønssygdomme og vores sengeafsnit DS21. Kombinationen består af rotation med 6 mdr. i Hudambulatoriet/Klinik for Kønssygdomme og 3 mdr. i sengeafsnittet.

I Hudambulatoriet og Klinik for Kønssygdomme varetages planlagte og akutte undersøgelser og behandlinger. Arbejdet veksler mellem instrumentelle opgaver, undersøgelser, komplekse patientbehandlinger samt vejledning og undervisning i selvadministration af injektionsmedicin.
Vi har selvstændige sygeplejekonsultationer, der vedrører kønssygdomme, håndeksem, børneeksem, psoriasis, blodprøvetagning, biopsitagning og forskellige injektionsbehandlinger. Vi arbejder desuden også i teams med enten en læge eller en sygeplejekollega.
Arbejdstiden er kl. 8-15 og enkelte dage kl. 11.15-18.15.

Sengeafsnittet består af 20 sengepladser, hvor der ydes grundlæggende og højt specialiseret sygepleje til patienter med hud- og kønssygdomme og sårproblematikker.
Patientforløbene veksler mellem korte standardiserede forløb og længere komplekse indlæggelsesforløb.
Sengeafsnittet er det eneste af sin art i Danmark for patienter med komplekse hud- og kønssygdomme og sårproblematikker.
I sengeafsnittet arbejdes der i skiftende vagter efter oplæring.

For begge stillinger gælder, at vi søger vi dig, som:

  • Kan lide sygepleje, hvor patientflowet er højt og tempo og forudsigelighed varierer.
  • Er struktureret og god til at skabe overblik.
  • Kan lide at arbejde selvstændigt og samtidig er opsøgende i forhold til faglig sparring.
  • Bidrager med fagligt engagement til gavn for egen og afdelingens udvikling.
  • Tager ansvar for og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
  • Har dansk autorisation som sygeplejerske.
Vi tilbyder:

  • Naturligvis god og individuel introduktion til alle funktioner og opgaver både i ambulatorium og sengeafsnit.
  • Et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi som gode kolleger og ledere hele tiden gør os umage for at imødekomme individuelle ønsker til arbejdsfunktioner og en god work-life-balance.
  • Meget kompetente og erfarne kolleger. Der er altid hjælp og sparring at hente lige i nærheden.
  • Intern uddannelse i hud og sår.
  • Monofaglig undervisning og vidensdeling.
  • Gode muligheder for deltagelse i både interne og eksterne kurser.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
Begge stillinger er faste og på 35 timer/uge med start 1. februar 2025.
For begge stillinger gælder, at man som udgangspunkt tilknyttes vores sengeafsnit i weekender og på helligdage svarende til 2 vagter hver 6. uge.

Ansøgningsfrist: Søndag 1. december november 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning allerede nu.

Vil du vide mere om stillingerne og mulighederne i vores ambulatorium, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Gitte Therming.
Gitte træffes på telefon alle hverdage mellem 10 og 12 frem til ansøgningsfristen. Tlf. 51 71 18 81.
Mail: [email protected]

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Klik på ”søg jobbet” for at sende din ansøgning.



Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Studenterrådgivningens SPS-Afdeling søger 1 rådgiver med terapeutisk baggrund til afdeling på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby

Studenterrådgivningen i København og Studenterrådgivningens sekretariat, København
for 1 time siden
Vil du bidrage til at fremme trivsel hos studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser? Er du socialrådgiver med en terapeutisk efteruddannelse, psykolog eller har en anden relevant uddannelse? Kan du yde kompetent og kvalificeret rådgivning med terapeutisk dybde? Og vil du arbejde i en organisation, hvor vi yder værdifuld støtte for studerende, har et godt socialt og fagligt kollegialt fælleskab...

Marketingkoordinator

Alekos Rejser, København
for 12 timer siden
Marketing Koordinator søges til Alekos RejserVil du udvikle og implementere digitale strategier, der forvandler gode idéer til målbare resultater? Har du fingeren på pulsen, når det kommer til nye digitale tendenser? Og drømmer du om at arbejde med kreativt indhold i et ambitiøst dansk rejseselskab i vækst, så er stillingen som Marketing Koordinator hos Alekos Rejser måske lige noget for...

Bliv p-vagt på dag- eller aftenhold i Københavns Kommune

Københavns Kommune, København
for 1 dag siden
Ønsker du et arbejde, hvor fællesskabet er i højsædet? Vil du arbejde i den friske luft og samtidig sikre dine daglige 10.000 skridt? Som P-vagt i Københavns Kommune er du en vigtig del af bybilledet og sørger dagligt for at udøve parkeringskontrol og dermed være med til at skabe plads i byens gader, på pladser, cykelstier og fortov. Vil du...