Erfaren løn- og regnskabsmedarbejder søges til Roskilde

Coromatic A/S


Dato: for 4 dage siden
By: Roskilde
Kontrakttype: Fuldtid
Kunne du tænke dig at arbejde med en spændende blanding af løn, regnskab og administration, i en virksomhed som kan tilbyde dig en varieret og udfordrende hverdag i et fantastisk team? Så søger vi nemlig en dygtig kollega til at indgå i vores økonomiteam.

I tæt samarbejde, vil du og din kollega i afdelingen stå for lønbogholderiet, som vi forventer vil udgøre 20% af jeres arbejdstid hver måned. Den lige så vigtige regnskabsdel fylder din resterende tid, hvor nogle af dine faste opgaver bl.a. bliver ansvaret for balancekonti i forbindelse med månedsafslutning samt administration af vores bilflåde.

Finansfunktionen er beliggende på virksomhedens kontor i Roskilde. I kraft af din centrale rolle i lønbogholderiet vil du også have hyppig kontakt med vores medarbejdere på de øvrige kontorer i Odense og Århus. Finansfunktionen består af 8 personer, hvoraf en måske skal være dig?

Din hverdag hos Coromatic

Med direkte reference til regnskabschefen, bliver det din helt centrale opgave at sikre kvaliteten i bogholderi såvel som lønbogholderiet. Dette baseres på dine faglige kompetencer, din sans for detaljer og dit ønske om at hjælpe dine kollegaer på alle niveauer. Herunder også at besvare løn-, pensions- og feriespørgsmål fra kollegaer, som måske ikke er så godt inde i reglerne som dig.

Du tilbydes en dagligdag med en uformel omgangstone, gode kolleger og en god kultur. Du har, som dine kolleger, en god energi, et godt humør og er ikke bange for at hjælpe til, når det går stærkt.

Dine Ansvarsområder Vil Bl.a. Omfatte

  • Indsamling og gennemgang af data til lønkørsel
  • Udarbejdelse og udbetaling af løn (Visma Løn) samt back-up for kollega ved ferie/sygdom
  • Bogføring og afstemning af løn til ERP (Visma Business)
  • Løbende kontakt til pensionsmægler
  • Afstemning af ferie, overtid mv. til øvrige systemer
  • Hjælpe kollegaer med deres lønrelaterede spørgsmål
  • Månedsafslutning af bogholderiet, herunder: Bankafstemning, Hensættelser, Specificering og dokumentation af balanceposter
  • Administration af bilpark
  • Forfaldne administrative og regnskabsmæssige opgaver
  • Support til HR i forbindelse med rapportering og statistik

Din Profil

Vi vægter dine personlige egenskaber på niveau med dine faglige kompetencer. Vi vil foretrække ansøgere der har følgende kompetencer/baggrund:

  • Engageret i både dit arbejde og dine kolleger
  • Naturlig nysgerrighed og undersøgende tilgang, så vi løbende kan optimere vores processer
  • Du har relevant økonomisk uddannelse og erfaring med lønudarbejdelse og regnskab
  • Du er ansvarsbevidst og hjælpsom af natur
  • Du har erfaring med økonomisystemer og er fortrolig med Excel. Erfaring med de specifikke systemer er ikke vigtigt
  • Du kommunikerer godt på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Du trives i et travlt miljø og kan arbejde selvstændigt såvel som i team

Hvad kan Coromatic tilbyde?

  • Et spændende job med gode udviklingsmuligheder i en vækstvirksomhed
  • Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder
  • Mulighed for at præge økonomifunktionen og sætte dit eget præg

Om Coromatic A/S

Samfundets private og offentlige kritiske infrastruktur har brug for stabil strøm og kommunikation 24/7. Hos Coromatic er vi stolte af at være den betroede partner, der udvikler og driver robuste, kritiske infrastrukturløsninger for at sikre et modstandsdygtigt og bæredygtigt samfund 24/7. Vores kunder er fx banker, hospitaler, Forsvaret og IT- og teleudbydere. Vi er en del af den internationale energikoncern E.ON og vores fagfolk er eksperter i nødstrøm, kritisk køl og ventilation, generatorer og UPS samt etablering og drift af datacentre.

Vi er en organisation i vækst og er kendetegnet af en uformel omgangsform, hjertevarme mennesker og et arbejdsmiljø, hvor man altid bliver taget godt imod.

Der er tale om en fuldtidsstilling med mulighed for personlig udvikling og en fleksibel hverdag.

Løn fastsættes efter kvalifikationer.

Se en kort film om hvad vi laver her (link til video). Du kan også læse om os på Jobindex.

Ansøgning og kontakt

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Martin Bønnelykke Jensen på tlf. +45 2023 0422 eller [email protected].

Send en kort motiveret ansøgning og dit CV snarest muligt.

Du søger stillingen direkte via den grønne tab "Ansøg nu". For at fremme processen holder vi samtaler løbende. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Lærer til matematik søges til indskolingen på Østervangsskolen

Roskilde Kommune, Roskilde
for 1 uge siden
Da en af vores dygtige lærere flytter med familien til den anden ende af øen, har vi en lærerstilling ledig. Vi søger en lærer til matematik, idræt og natur/teknik. Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Du vil samtidig blive en del af et årgangsteam – som består af lærere og pædagoger.Østervangsskolen har rundet de 560 elever – har...

Leder af Budget og Styring til direktørområdet Social, Job og Sundhed

Roskilde Kommune, Roskilde
for 1 uge siden
Vil du gerne lede dygtige og engagerede økonomimedarbejdere i en stor ressource-stærk vækstkommune? Motiveres du af de mest komplekse styringsudfordringer, som velfærdssamfundet står overfor? Og vil du gerne – som leder af en økonomienhed – understøtte store omstillinger af kernevelfærden bl.a. gennem transparent styring og bedre brug af data? Så bør du søge den ledige stilling som leder af Budget...

Empatisk nattevagt søges til Botilbuddet Hørhus

Roskilde Kommune, Roskilde
for 2 uger siden
Velkommen som vores nye nattevagt på Hørhus. Du har nu mulighed for at blive en del af et velfungerende nattevagtsteam på Hørhus, hvor vi søger en fast vågen nattevagt på gennemsnitlig 29 timer ugentligt. Måske er du social og sundhedshjælper, måske har du erfaring fra området eller måske har du bare lyst til at blive nattevagt hos os. Arbejdstiden er...