Handicap Midt søger engageret socialpædagog til barselsvikariat

Viborg Municipality


Dato: for 2 uger siden
By: Viborg
Kontrakttype: Fuldtid
Vi er et team på fem medarbejdere, der prioriterer samarbejdet og faglighed højt. Vi gør en dyd ud af såvel relationsarbejdet med borgerne som vores kollegiale sparring.

Hvis det matcher med dine værdier, er du måske den pædagog, vi søger til Handicap Midt Team Vesterbrogade.

På nuværende tidspunkt arbejder vi fra kl. 7-22 mandag til fredag og fra 9-21 i weekenderne. Du skal forvente at arbejde både morgen- og aftenvagter. Vi arbejder hver 3. weekend.

Om Handicap Midt

I Bofællesskabet Vestbrogade bor der 14 voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Borgerne bor i et opgangsfællesskab fordelt på tre etager. Udover borgernes egne lejligheder rummer huset en fælleslejlighed, der indbyder til socialt samvær og spisning.

Borgerne er i daglig beskæftigelse på et aktivitets- og samværstilbud eller i beskyttet beskæftigelse. Vores primære opgaver er at støtte og motivere borgerne til at mestre deres liv og hverdagens praktiske opgaver.

Vi arbejder både med at støtte, udvikle og vedligeholde borgerens fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Vi arbejder med KRAP som metode for at skabe de bedste betingelser for borgerne, så de kan leve det liv, de ønsker. Som medarbejder skal du være indstillet på at guide og vejlede borgerne i alle livets aspekter. Vi har fokus på borgernes selv- og medbestemmelse, både i forhold til det at bo i et bofællesskab og i eget hjem. Vi arbejder også med LA2U, autismepædagogik og neuropædagogik og har også et stærkt sundhedsfagligt perspektiv.

Om dig

Som kollega hos os skal du kunne arbejde tværfagligt, da vores borgere har en stor kontaktflade med andre faggrupper og deres pårørende. Personalegruppen består af fire pædagoger og en social- og sundhedsassistent. Vi søger en kollega, som tør tage ansvar for opgaverne, og som kan arbejde både selvstændigt og være en del af et tæt samarbejde.

Vores forventninger til dig

  • du er uddannet pædagog
  • du har en åben tilgang til jobbet og opgaverne
  • du er fleksibel og mødestabil
  • du må gerne have erfaring med Nexus, KRAP, LA2U, neuropædagogik, autismepædagogik og sundhedsfremme
  • du kan tænke kreativt ved udfordringer
  • du tager ansvar og trives med at navigere i etiske problemstillinger
  • du bidrager til faglig drøftelse og er loyal overfor beslutningerne
  • du kan se og møde borgeren, hvor borgeren er
  • du respekterer borgernes ønsker – vi arbejder i deres hjem og med deres liv
  • du er omstillingsparat
  • du har gode kommunikationsevner mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder

  • en høj arbejdsmoral blandt kollegaerne
  • kvalificeret onboarding og sparring fra kollegaer med flere års erfaring
  • et lille team på fem medarbejdere og en pædagogstuderende
  • mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne
  • ledelse tæt på
  • medansvar
  • fleksibilitet til at få arbejdsplanen til at gå op i forhold til hinandens ønsker og behov
  • masser af godt humør, sammenhold og snak med dine kollegaer.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst.

Ved påtænkt ansættelse, indhentes straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Ønsker du ansættelse på et lavere timetal, skal du skrive det i ansøgningen.

Krav: Kørekort til bil (B).

Tiltrædelse: den 15. januar, 2024.

Samtaler

Samtaler forventes at blive afholdt den 22. november.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Sørensen, afdelingsleder, på telefon 21 67 27 81.

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Dagplejer til Dagplejen Viborg - Klejtrup

Viborg Municipality, Viborg
for 1 dag siden
Dagplejen Viborg søger DIG som dagplejer i Klejtrup!Tid, nærvær, omsorg, rolige hverdage og få børn er noget af det mest værdifulde dagplejen kan tilbyde. Jobbet som dagplejer er i dit eget hjem, hvor 4-5 børn udvikles, dannes og trives med støtte og hjælp fra dig som dagplejer. Det betyder ikke, at du er alene, men jobbet er selvstændigt, hvor du...

Aktivitetsmedarbejder søges til Botilbuddet Søbo

Viborg Municipality, Viborg
for 2 uger siden
Er du engageret, kreativ og brænder du for at gøre en forskel i andres hverdag?Vi søger en aktivitetsmedarbejder, der vil være med til at styrke vores team, og bidrage til et trygt og udviklende miljø for vores beboere. Som aktivitetsmedarbejder vil du være ansvarlig for at planlægge og gennemføre aktiviteter, der fremmer beboernes sociale trivsel og personlige udvikling.Vi tilbyderEn tidsbegrænset...

It-medarbejder til Nordre Skole

Viborg Municipality, Viborg
for 2 uger siden
Nordre Skole søger snarest muligt en IT medarbejder på 20 timer i en tidsbegrænset periode frem til juni 2025.Nordre Skole er en af Viborg Kommunes største skoler med 660 elever. Vi er en udviklingsorienteret skole med fokus på værdierne faglighed, fællesskab og mangfoldighed. Vi er placeret i Viborg og benytter os af de mange tilbud der er i nærområdet.Nordre Skole...