It-arkitekt med stærk sikkerhedsprofil til Regional IT i Region Syddanmark

Region Syddanmark


Dato: for 6 dage siden
By: Vejle
Kontrakttype: Fuldtid
Kunne du tænke dig at arbejde med cybersikkerhed i et stort it-landskab, der både er komplekst og samfundskritisk – og samtidigt arbejde med meningsfyldt IT. Målet er fortsat at Region Syddanmarks 1,2 millioner borgere skal have et godt sundhedsvæsen. Som it-arkitekt hos os er du bl.a. med til at sætte den overordnede retning for udvikling af regionens it-landskab.

Hvem er dit nye team?
Du bliver en del et fagligt og socialt velfungerende fællesskab på ca. 25 kolleger, der leverer arkitekturydelser af høj kvalitet til gavn for Region Syddanmarks it-brugere og i sidste ende borgere. Du kommer til at arbejde sammen med kollegaer, som rådgiver regionens mange it-projekter, hvoraf de fleste er både store og komplekse. Samtidig vil du være med til at løfte vores forpligtelse til at se på tværs og være med til at sætte den overordnede retning for udviklingen af regionens it-landskab ved at give input til strategier, overvåge nye teknologier og rådgive på tværs.

Dit nye team dækker bredt kompetencemæssigt, og du kommer til at arbejde sammen specialister indenfor forretningsarkitektur, løsningsarkitektur (herunder informationsarkitektur) og infrastruktur. Den faglige spændvidde vil du kunne drage nytte af i din opgaveløsning, som vil være en stor styrke. Derudover vil du altid kunne finde en kollega, som kan give dig sparring og faglige input.

Dit nye team arbejder ud fra en overordnet ramme baseret på TOGAF med en række arkitekturleverancer, herunder as-is, to-be og transitionsarkitekturer, kravsspecifikationer og arkitekturbeskrivelser. Du ville skulle modellere i ArchiMate og bruge Sparx EA.

Omgangstonen er afslappet og humoristisk, og der lægges vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidigt med, at det faglige niveau holdes højt.

Hvad bliver din rolle?
Du bliver vores nye ekspert i cybersikkerhed. Din hovedopgave er at fungere som rådgiver og sparringspartner for Regional IT’s portefølje af projekter med fokus på at højne den operationelle sikkerhed i Region Syddanmark. Din rådgivning tager udgangspunkt i den konkrete situation, og du arbejder ud fra denne. Samtidig er du bindeled mellem arkitekturfunktionen og driftsafdelingen, og bidrager med dit faglige og strategiske input i forhold til f.eks. retning og sikkerhedsprincipper.

  • Du skal sætte retning for Region Syddanmark nye cybersikkerhedstiltag
  • Du tager initiativer til nye awareness kampagner
  • Du kommunikerer tekniske og komplekse problemstillinger til ledelse på en let forståelig måde
  • Du sikrer nye initiativer bliver implementeret i infrastrukturen.
Din profil
Du trives med at arbejde i et spændingsfelt imellem faggrupper, og du prioriterer at finde det fælles ståsted for alle parter – eller søger at etablere et sådant, hvis det ikke findes. Du er vant til at begå dig i en stor organisation med mange interessenter og potentielt modsatrettede interesser, og du evner at sætte dagsordenen og finde løsninger ved at balancere dine høje faglige ambitioner med en realistisk vurdering af, hvad du kan komme igennem med.

  • Du har en relevant uddannelse og kan dokumentere solid erfaring inden for infrastruktur, operationel sikkerhed eller tilsvarende
  • Du kan kommunikere din faglighed kortfattet og differentieret, så både eksperter og lægfolk kan være med
  • Du er i stand til selv at formulere dine opgaver og drive dem frem
  • Du har ideelt set kendskab til arkitekturmetoder og –rammeværk.
Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser.
Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling.

Regional IT, den centrale IT-drift organisation i Region Syddanmark, tæller ca. 420 medarbejdere. Du vil blive en del af afdelingen Strategisk Styring og Planlægning; en stabsfunktion, som består af ca. 50 medarbejdere.

Vi har i det daglige fokus på at få både arbejds- og privatliv til at fungere. Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og laver løbende opfølgning på planer for efteruddannelse. Der er rig mulighed for at holde sig opdateret og skarp inden for sit felt.

Din primære arbejdsplads bliver i Regionshuset i Vejle. Dine opgaver kan dog fra tid til anden bringe dig rundt på regionens enheder, hvor du vil være allokeret til projekter, der drives af disse enheder.

Vi tilbyder

  • Varierende og spændende opgaver inden for en sektor i rivende udvikling, hvor nye teknologier tages i brug for at forbedre hverdagen i sundhedsvæsenet
  • Et job med indflydelse på egne opgaver
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejdsordning.
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat per 1. februar 2025 eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Din ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 1. december 2024.

Vi afholder 1. samtale i uge 49 og 2. samtale i uge 50. I forbindelse med 2. samtale vil vi anvende en case.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen at kontakte afdelingschef Jan Funder på mobil 23 43 64 28 eller konstitueret chefkonsulent Svend Thorgaard Bach på mobil 23 67 29 36.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Pædagoger til De 2 Gårde – afd. Rønnevang 1 og Hørgyden

Vejle Kommune, Vejle
for 1 uge siden
Vi søger 3 pædagoger til Udviklingscenter De 2 Gårde – afdeling Rønnevang 1 og HørgydenSå er det nu du skal søge mod De 2 Gårde – En attraktiv arbejdsplads med stærke faglige fællesskaber, højt til loftet og med fokus på kerneopgaven.Vi søger fagligt dygtige og udviklingsorienteret kollegaer, der med engagement og faglig stolthed vil indgå i vores organisation som vigtige...

Paddehatten søger pædagog

Vejle Kommune, Vejle
for 1 uge siden
Vi søger en pædagog til en fast stilling i Paddehattens børnehaveafdeling.Om jobbetPaddehatten er en integreret institution med 150 børn i alderen 0 – 6 år, beliggende i Grejs, en forstad til Vejle. Vi er fordelt på 3 vuggestuegrupper,2 mellemgrupper og 5 børnehavegrupper. Stillingerne er som pædagog i børnehaven med et timetal på 37 timer med mulighed for forhandling om timer.Tiltrædelse...

Butikschef ONLY Vejle

ONLY BRAND HOUSE, Vejle
for 3 uger siden
Til vores ONLY-butik i Nørregade, Vejle søger vi en udadvendt og serviceminded butikschef.Har du fingeren på pulsen, og kan du stå i spidsen for at give vores kunder den bedste oplevelse, når de shopper vores produkter? Så er du måske vores nye butikschef!Som butikschef er det dit ansvar at sikre, at vores kunder altid har en god oplevelse, når de...