Konsulent til Erhverv og Bæredygtig Udvikling i Aarhus Kommune

City of Aarhus Business


Dato: for 4 dage siden
By: Århus
Kontrakttype: Fuldtid

Om jobbet:

Jobbet er placeret i udviklingsafdelingen, Erhverv og Bæredygtig Udvikling i Borgmesterens Afdeling, og er en af stabsfunktionerne under borgmesteren og stadsdirektøren i Aarhus Kommune. Dine og afdelingens arbejdsopgaver er at bidrage til en bæredygtig erhvervsudvikling i Aarhus i tæt og forpligtende samarbejde med områdets interessenter - virksomheder, uddannelses- og vidensinstitutioner, erhvervsorganisationer m.fl.


Der er tale om en konsulentstilling, der spænder bredt fra strategisk udvikling til praktisk gennemførelse af eksempelvis arrangementer for erhvervslivet. Det forudsættes, at du har en grundlæggende forståelse af tech-området og den digitale udvikling i samfundet. Du følger med i og interesserer dig for den digitale udvikling og kender til de nyeste trends indenfor fx kunstig intelligens eller cybersikkerhed dog uden at kunne redegøre for de tekniske detaljer i nye teknologier. Derfor søger vi en konsulent, der ved noget om techbranchen og som samtidigt er en dygtig kommunikator, organisator og facilitator.


Stillingen vil, som udgangspunkt, være rettet mod følgende:

  • Udvikling af Aarhus Kommunes indsatser i relation til erhvervsplanen ”Partnerskaber for bæredygtig vækst”, herunder udvikling af erhvervsmæssige styrkepositioner
  • Udvikling af tech-relaterede indsatser som Tech City Aarhus der er Aarhus Kommunes satsning på cyber- og informationssikkerhed


Jobbet forudsætter en profil, der er generalist, er udadvendt, kan motivere andre og få ting til at ske i spændingsfeltet mellem strategi, forretning og bæredygtig udvikling. Så motiveres du af ambitiøse mål, et arbejde med direkte konsekvenser for de mennesker og virksomheder det implicerer og af at være med i den praktiske og strategiske opgaveløsning tæt på borgmester og stadsdirektør? Så er du måske vores nye kollega.


Din profil:

Du har en videregående uddannelse og har viden om og erfaring med kommunale forhold og har indsigt i tech branchen. Samtidig forventer vi, at du har forretningsforståelse i relation til udvikling af Aarhus til en attraktiv og bæredygtig erhvervsby. Du må gerne have viden om muligheder og barrierer for tech-virksomhederne, som også skal forholde sig til og er en vigtig aktør i den grønne omstilling. Det vil være en fordel, om du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation og med projekter med mange interessenter, hvor du er lykkedes med at skabe synlige og værdiskabende resultater i samarbejde med andre – såvel internt som eksternt.


Det kendetegner dig, at du:

  • Har erfaring med og interesse for betjening af det politiske system
  • Har kendskab til og interesse for tech og udviklingen indenfor det digitale område
  • Har kendskab til og erfaring med erhvervsudvikling generelt og interesse for Aarhus
  • Har masser af drive og får ting til at ske på eget initiativ
  • Har evne til at facilitere, kommunikere samt kan motivere til gode løsninger
  • Er udadvendt og har gode samarbejdsevner
  • Er kvalitetsbevidst og faglig dygtig
  • Er resultatorienteret og kan dokumentere gode resultater 
  • Har politisk tæft


Derfor skal du vælge os:

Du bliver en del af en strategisk udviklingsafdeling i Borgmesterens Afdeling med fokus på bæredygtig erhvervsudvikling i det største vækstcenter uden for hovedstadsområdet. Vi er et engageret og ambitiøst team, som arbejder for at udvikle og forbedre erhvervslivets rammebetingelser med alt fra iværksætteri og virksomhedsudvikling til byudvikling og mobilitet.


Du kommer til at få en dynamisk og omskiftelig hverdag og ofte med korte deadlines, men du bliver også en del af en arbejdsplads, hvor der er en uhøjtidelig stemning og let til smil.


Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

  

Ugentligt timetal: Fuldtid


Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Marianne Gjerløv på telefon +4529208351


Ansøgning

Du kan søge stillingen her: Konsulent til Erhverv og Bæredygtig Udvikling i Aarhus Kommune - Aarhus Kommune

Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.


Kopi af eksamensbevis skal vedlægges. 


Ansøgningsfrist: 21-11-2024

 

Vi forventer, at 1. samtale finder sted ultimo november 2024.


Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.


Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

BeneFiT Højbjerg Fysioterapeut søger fysioterapeut og personlig træner

BeneFiT Højbjerg Fysioterapi, Århus
for 4 dage siden
                                     BeneFiT Højbjerg Fysioterapi søger fysioterapeut og personlig træner Er du en dygtig og engageret fysioterapeut, som brænder for både personlig træning og at levere højt specialiseret behandling? Trives du i et miljø, hvor du kan udvikle dine kompetencer i tæt samarbejde med et erfarent og fagligt stærkt team? Så er det dig, vi søger! Vi søger en fysioterapeut med...

Super-Pædagog som brænder for det gode børneliv søges til Risskov Børnehus

Aarhus Kommune, Århus
for 5 dage siden
Om jobbet:Os i Risskov Børnehus leder efter en fagligt velfunderet pædagog til vores afdeling med børn i alderen 0-6.  Stillingen er i mellemgruppen (2-4 år) og er på 37 timer. Stillingen ønskes besat fra 1. februar 2025.Brænder du for at give børn de bedste muligheder for ”Leg, læring og deltagelse i fællesskaber”? Vil du udvikle dig igennem en åben og ærlig kultur,...

Entreprenørenheden søger driftskoordinator til Grøn drift Midt

Aarhus Kommune, Århus
for 1 uge siden
Kan du tænker dig at være med til at lede en grøn afdeling med ca. 30 medarbejdere. Så søg jobbet som driftskoordinator ved Entreprenørenheden i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.I Grøn Drift Midt arbejder vi hovedsageligt med driften af de grønne arealer indenfor Ringgaden samt Mindeparken, Marselisborg Slotspark, Tangkrogen, Forstbotanisk Have og Eskelunden. Opgaverne spænder fra almindelig drift til bestillingsopgaver...