Lungeambulatoriet på Hvidovre Hospital søger ny sygeplejerske – så vil du arbejde i et velfungerende ambulatorie og kun have weekendvagt hver 6. uge?

Hvidovre Hospital


Dato: for 4 dage siden
By: Hvidovre
Kontrakttype: Fuldtid
Har du erfaring fra eller stor interesse i lungemedicin, så kom og arbejd i et ambulatorium, hvor afvekslingen mellem den sundhedspædagogiske og den teknologiske sygepleje vægtes højt, og hvor der er plads til alle.

18 sygeplejersker og 1 fysioterapeut er klar til at tage imod dig, og sammen danner vi rammen om alle de forskellige funktioner, der er i ambulatoriet, der er beliggende på både Amager og Hvidovre Hospital.

Denne stilling søges til Hvidovre matriklen, hvor der foruden et stort ambulatorium, er et rehabiliteringsteam, udgående funktion med KOL-sygeplejerske og et specialiseret palliativt team (PUST), men også specialistfunktioner indenfor biologisk medicin og telemedicin, ilt m.fl.

I ambulatoriet er der stor diversitet i arbejdsopgaverne, og du har derfor stor mulighed for at få afveksling i arbejdsdagene.

Arbejdet består blandt andet i udførelse og aflæsning af diverse lungefunktionstests, provokationstests samt assistere ved drænanlæggelse.

En del programmer er i tæt samarbejde med lægerne til årskontroller og i forbindelse med udredning af lungesygdomme.

Vi varetager også selvstændige sygeplejekonsultationer både indenfor KOL og sarkoidose, og vi er i gang med at udvikle disse ved brug af Fundamentals of Care for at skabe større fokus på sygeplejeindsatsen. Her er lysten til at arbejde med de kroniske patienter drivkraften, ligesom det er tilfældet for de svært syge KOL-patienter i vores telemedicinske tilbud, hvor sygeplejerskerne varetager selvstændige videokonsultationer.

Vores primære patientgruppe er KOL- og astmapatienter, men du vil også stifte bekendtskab med øvrige lungelidelser.

I stillingen indgår arbejde i vores sengeafsnit hver 6. weekend i dagvagt (fredag, lørdag og søndag) med mulighed for at ønske en anden vagttype.

Som sygeplejerske i ambulatoriet får du:

  • Individuel introduktion og oplæringsprogram med mentor efter dine behov
  • Rig mulighed for at udnytte og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer
  • Mulighed for at blive specialist indenfor det område, der interesserer dig mest
  • Kollegaer med høj faglighed, forskellige erfaringer og mange kompetencer, som alle brænder for sygeplejen til lungepatienterne
  • Mulighed for at være en del af en aktiv, engageret og udadvendt personalegruppe
  • Løbende undervisning i specialet af tværfaglige samarbejdspartnere
  • Et godt humørfyldt arbejdsmiljø med tæt tværfagligt samarbejde


Vi kunne godt tænke os, at du:

  • Har lyst til at arbejde sundhedspædagogisk med kroniske patienter med fokus på forebyggelse, livsstilsændring og livet med kronisk sygdom
  • Ser udvikling og forandring til gavn for patienterne
  • Kan lide at arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og gerne vil tage del i vores aktive team, hvor der hele tiden sker nye tiltag
  • Har erfaring fra eller stor interesse for lungemedicin – og lyst til at lære mere
Er du blevet nysgerrig? - og vil du vide mere?
Følg afdelingen på Instagram:
Lungeambulatoriet: hvh_lunge_amb255
Lungemedicinsk sengeafsnit: hvh_lungemedicin_220

Hele hospitalet: amager_og_hvidovre_hospital

Du må også meget gerne kontakte oversygeplejerske Dorte Müller ([email protected]) på telefon 21720635 eller kom forbi og få en uforpligtende samtale.

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med ansættelse pr. 1.1.25 eller efter aftale.

Løn sker efter gældende overenskomst og principperne om NyLøn.

Ansøgning:
Send din ansøgning og CV online via linket og dokumentation for din uddannelse senest den 28. november 2024.

Ansættelsessamtaler:
Vi holder samtaler løbende.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Selvstændig, serviceminded og udadvendt elementleder

Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI), Hvidovre
for 3 dage siden
Er du i stand til at levere enkel og effektiv service i en dynamisk og anderledes virksomhed med brugere over hele verden – har du erfaring med ledelse, sagsbehandling og evner at skabe gode kundeoplevelser?Så er du den elementleder vi leder efter i Servicecentret.Om osVi tilbyder et job hos en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Vores...

Matematiklærere til Langhøjskolen i Hvidovre

Hvidovre Kommune - Langhøjskolen, Hvidovre
for 6 dage siden
Bliv ansat på en skole med udviklingsmuligheder Vi søger 2 lærere – en til indskolingen og en til udskolingen, der kan undervise i matematik, idræt, naturfag og som vil være med til at udvikle matematik på Langhøjskolen ved at indgå i vores afprøvninger af PBL, undersøgende matematik og undervisningsdifferentiering.    Vi vil gerne have at du sørger for faste og...

Serviceelektriker med stort S søges

Kemp & Lauritzen A/S, Hvidovre
for 1 uge siden
Vores afdeling vokser og derfor skal vi bruge flere nye kollegaer til at løfte vores mange indkommende serviceopgaver. Teamet du bliver en del af, har fokus på høj faglighed, ordentlighed og gode kundeoplevelser - alt sammen mens det er sjovt at gå på arbejde.Har du lyst til at sætte skub i den grønne omstilling? Så er det måske dig vi...