Matematiklærer til mellemtrinnet på Lindbjergskolen

Lindbjergskolen


Dato: for 5 dage siden
By: Herning
Kontrakttype: Fuldtid
Vi søger dig, der er faglig stærk og brænder for at gøre matematik relevant, meningsfyldt og anvendeligt for eleverne i et tæt samarbejde med dine kolleger.
Hvis du samtidig er engageret, dygtig til klasserumsledelse og en holdspiller, så har vi et job til dig på vores 5. årgang.

Om stillingen
Udover matematik vil det være en fordel, hvis du har erfaring med AKT og/eller kan undervise i engelsk, musik eller håndværk & design. Hvis ikke, så vil vi meget gerne vide noget om, hvad du så brænder for.
Du bliver en del af et selvstyrende team på 5. årgang, hvor du skal indgå aktivt og konstruktivt i et tæt samarbejde med dine kolleger. Vi forventer derfor, at du er imødekommende og tager ansvar i samarbejde, gerne med stabilitet, kvalitet og godt humør. Vores samarbejde tager udgangspunkt i elevernes læring og trivsel, som vi anser for et fælles anliggende.
Vi håber, du brænder for relationsarbejdet, og at du har erfaring med at styrke både de faglige og sociale fællesskaber i børnegrupper.
Vores menneskesyn er præget af troen på, at der altid er noget godt at komme efter, og vi øver os hver dag i at være nysgerrige på den andens intention – hvad enten det er i mødet med et barn, en kollega eller en forælder.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder en skøn arbejdsplads med engagerede, humoristiske og imødekommende kolleger og ledelse tæt på.
Du bliver en del af Afdeling 2 med cirka 20 kolleger, som hører til på mellemtrinnet, hvor du også får en arbejdsplads.
Skolens størrelse gør, at du vil have rig mulighed for at hente sparring og støtte fra vores mange og dygtige ressourcepersoner.
Vi tilstræber stor fleksibilitet i arbejdstiden, så du får de bedst mulige forhold for at tilrettelægge arbejdet og samarbejdet med dit team inden for de givne rammer.
Vi tilbyder nye kolleger et mentorforløb efter aftale og behov.

Lindbjergskolen
Lindbjergskolen åbnede i januar 2020 og blev samme år kåret til ”Årets Skolebyggeri”.
Der er ca. 850 elever og 110 ansatte i skole og SFO, og udover indskoling, mellemtrin og udskoling har vi tre specialklasser.
På mellemtrin og i udskolingen arbejder vi med faglokaleprincippet.
Lindbjergskolen er udnævnt til Verdensmålsskole og en del af UNESCOs internationale netværk for skoler.
Vores tagline ”Nysgerrig vis” er udgangspunktet for hele vores dagligdag og fælles liv. Det er du meget velkommen til at komme og høre mere om.

Du kan læse mere om Lindbjergskolen på vores hjemmeside

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller få en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Karen Boll telefon 26 70 67 91 eller skoleleder Erik Tangen Søgaard telefon 24 45 33 39.

Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse senest 1. februar 2025.
Stillingen er en fast stilling på fuld tid.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsproces
Ansøgningen skal sendes elektronisk via kommunens hjemmeside senest 15.december.

Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Problem Manager – Skab stabilitet og løs komplekse IT-udfordringer

itm8, Herning
for 10 timer siden
Har du en skarp analytisk sans og erfaring med at identificere og løse komplekse problemer i IT-miljøer? Trives du med at optimere systemernes stabilitet og forhindre tilbagevendende problemer? Så kan du være vores nye Problem Manager til vores kontor i København, Aarhus, Herning, Kolding, Odense eller Aalborg.Hvad kan vi tilbyde dig?En fremadstormende IT-koncern med klare vækstplanerMuligheden for at deltage i...

Vedligeholdelsestekniker til weekendhold på Østfyn

All Recruit, Herning
for 1 uge siden
Vedligeholdelsestekniker til spændende og udviklende stilling på ØstfynPå vegne af Ebrofrost Danmark søger All Recruit lige nu vedligeholdelsesteknikere til Ebrofrosts fødevareproduktion på Østfyn. Som en del af en virksomhed i vækst vil du indgå i et teknikerteam med kolleger fra forskellige tekniske baggrunde.Om stillingenDu vil få ansvar for vedligeholdelse af flis-kedel, kølekompressoranlæg samt fejlfinding på højhygiejniske produktionsudstyr. Arbejdsopgaverne inkluderer forebyggende...

Specialarbejder til tekstil på daghold

HERNING SPECIAL VÆVERI A/S, Herning
for 3 uger siden
Skal du være en del af vores dygtige team, der hver dag holder gang i produktionen af tekniske tekstiler? Er du kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt? Trives du med en uformel og god stemning i hverdagen? Så hører vi gerne fra dig! Vi har travlt og udvider produktionen i væveriet i Herning. Derfor søger vi lige nu medarbejdere til fastansættelse...