Østervangsskolens specialklasserække er i vækst, og vi søger derfor en lærer til vores specialklasserække i indskolingen

Østervangsskolen


Dato: for 1 uge siden
By: Randers
Kontrakttype: Fuldtid
Varme hjerter og specialpædagogisk knowhow – det er sådan vi gerne vil kendes!

Om jobbet
I specialklasserne prioriterer vi en høj grad af genkendelighed i børnenes hverdag med få voksne omkring vores klasser. Derfor er det vigtigt, at du er villig til at byde ind på en bred palette af fag.

Østervangsskolen specialklasserække er en stor afdeling med 10 klasser og 82 børn, som spænder bredt ift. vanskeligheder. Du skal således være indstillet på indenfor samme klasse at møde børn med mange forskellige problemstillinger i form af specifikke- og generelle funktionsnedsættelser, sproglige vanskeligheder samt socioemotionelle vanskeligheder mm.

Som lærer i Østervangsskolens specialklasserækker forventer vi
  • Du har et omfattende kendskab til specialpædagogik- og didaktik.
  • Du har evnen til at strukturere og visuelt planlægge en hverdag for klassen samt for de enkelte elever med udgangspunkt i deres behov.
  • Du er villig til at justere din praksis gennem når der er behov herfor dette gennem sparring og vores fælles kompetenceudviklingsforløb i afdelingen.
  • Du har et godt kendskab til konflikthåndtering med udgangspunkt i ’low-arousal-tænkningen’.
  • Du har gode kommunikations- og relationskompetencer ift. elever, forældre og kollegaer.
  • Du har gode skriftlige kommunikationsevner.
  • Du kan samarbejde på tværs af faggrupper – interne såvel som eksterne.
  • Du kan bevare overblikket og forholde dig rolig i pressede situationer.
  • Du ved at læring og trivsel går hånd i hånd og at begge dele er vigtigt.

Derfor skal du vælge os
Vores værdisætning er ”Helhjertet læring i fællesskab”, og vi har brug for en specialklasselærer, som kan hjælpe os med at leve op hertil.

Du får erfarne kollegaer med en bred faglig viden, og som brænder for deres arbejde samt et ledelsesteam med solid erfaring og viden om specialområdet.
Kollegaer, ledelse og PPR vægter udvikling højt, ligesom vi vedvarende er ambitiøse i forhold til at kvalificere vores praksis, og vi forventer du som vores nye kollega har samme ambitioner.

Om os
Østervangsskolen er en kommunal folkeskole, som er privilegeret med en positiv, interesseret og aktiv forældrekreds, 75 imødekommende og engagerede medarbejdere og ikke mindst 400 læringsparate børn og unge fordelt på almenklasser fra 0.- 6. klasse og specialklasser fra 0.-10.klasse.

Som ansat i specialklasserne på Østervangsskolen vil du også være en aktiv del af skolens øvrige hverdag med traditioner på tværs af årgangene i det omfang, det passer til børnegruppen. Du bliver en del af en skole der med udgangspunkt i vores værdisætning har særligt fokus på at inddrage børnene i deres egen læring med fokus på PBL (Projektbaseret læring).

Hvis du vil vide mere
Du kan kontakte viceskoleleder Grith Kristensen (mail [email protected] / telefon 89 15 44 37) eller skoleleder Peter Nellemann (mail [email protected] / telefon 89 15 44 40) for nærmere oplysninger.

Ansøgningsfrist
Mandag den 26.november 2024.

Husk at vedhæfte CV med afgangsbevis fra seminariet og evt. andet relevant uddannelse.

Ansættelsessamtaler torsdag den 28. november 2024 kl. 12.00-15.00

Du kan læse mere om skolen og vores værdisætning på Østervangsskolens hjemmeside

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse pr. 1. januar 2025.
Løn ifølge overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelsen.

 

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Danish-speaking Junior Campaign Specialist (Relocation Package)

Nexware, Randers
for 4 dage siden
Ready to expand your career in digital sales while experiencing life in Barcelona? We're seeking Danish-speaking juniors eager to work on PPC advertising projects with a global tech company. With support to help you settle in smoothly, this role offers an ideal chance to move abroad and grow your career.What We Offer:Location: Barcelona, Spain, with an office close to the...

Brandfolk til Fremtidens Beredskab i Randers

Falck, Randers
for 4 dage siden
Er du klar til at gøre en forskel som en del af et stærkt og inkluderende team?Så har du muligheden for at søge jobbet nu.Falck i Randers søger lige nu, 2 brandmænd til fast døgnvagt.Vi forbereder os til fremtidens udfordringer og har et stærkt fokus på samarbejde, faglig udvikling og forskellighed.Hvem er vi?Hos Falck er vi forpligtet til at skabe...

Pædagog til Børnehuset Svalereden

Dagtilbud Nordvest, Randers
for 2 uger siden
Har du lyst til at videreudvikle den faglige pædagogiske praksis?Dagtilbud Nordvest søger fra 1. januar 2025, en pædagog til Børnehuset Svalereden til Vuggestuen, på 37 timer. Vi søger en pædagog til vuggestuen, hvor du sammen med ny pædagogisk ledelse og gode kollegaer får mulighed for at videreudvikle den faglige pædagogiske praksis, med udgangspunkt i kerneopgaven. Børnehuset Svalereden er en integreret...