Psykiatrisk speciallægekonsulent til rådgivning og lægefaglig vurdering af arbejdsskadesager og private erstatningssager (online 10-15 timer om ugen)

ATP


Dato: for 2 uger siden
By: Hillerød
Kontrakttype: Fuldtid
Vil du bruge din psykiatriske ekspertise til at hjælpe skadesramte danskere og samtidig nyde maksimal fleksibilitet i dit arbejde? Kan du sikre kvalificerede afgørelser i vores sager om arbejdsskader? Og trives du med at arbejde online på dine egne præmisser? Så er du måske den psykiatriske speciallægekonsulent, vi søger.

Vil du have et fleksibelt arbejde inden for arbejdsskadesager?

Som psykiatrisk speciallægekonsulent får du en stor grad af fleksibilitet hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdet foregår primært digitalt, hvilket betyder, at du kan tilgå dine opgaver, når det passer dig. Kun sjældent vil der være behov for fysisk fremmøde til møder på vores kontor i Hillerød.

Denne stilling er ideel for dig, der ønsker frihed til at planlægge din egen tid. Stillingen er 10 timer ugentligt, men med mulighed for øget arbejdstid.

Du bliver en vigtig del af vores lægefaglige team, der pt. består af tre dygtige psykiatere. Din primære opgave vil være at hjælpe med at vurdere psykiatriske problemstillinger i arbejdsskadesager og private erstatningssager. Du får derfor en central rolle i at sikre, at vores sagsbehandlere har den nødvendige lægefaglige sparring til at træffe korrekte og kvalificerede afgørelser.

Dine opgaver vil omfatte at:

  • yde lægefaglig rådgivning i vurderingen af psykiatriske spørgsmål i arbejdsskadesager og private erstatningssager
  • udarbejde skriftlige lægefaglige vurderinger
  • deltage i lægefaglige møder og erhvervssygdomsudvalgsmøder efter behov (hovedsageligt online)
  • rådgive sagsbehandlere omkring psykiatriske problemstillinger.

Vil du arbejde selvstændig uden at gå på kompromis med faglig sparring?

Du er speciallæge i psykiatri, og du er god til at formidle faglige vurderinger i et klart og let forståeligt sprog. Du arbejder selvstændigt, objektivt og er fortrolig med digitale systemer.

Som en del af et team på fire psykiatere er det vigtigt, at du trives med samarbejde og faglig sparring på tværs af dine kolleger og andre faggrupper.

Vil du hjælpe skadesramte danskere?

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er et særskilt specialområde i ATP, der behandler arbejdsskadesager. Vi træffer afgørelser om erstatning, når mennesker er kommet til skade eller er blevet syge af deres arbejde. 

Vi tager os af mere end 50.000 sager om året og bidrager på den måde til et moderne og trygt arbejdsmarked, hvor du er sikret professionel hjælp, hvis du får brug for det. 

Du bliver en del af en enhed med ca. 40 lægekonsulenter, der årligt modtager over 30.000 opgaver fra vores sagsbehandlere. Vi sørger for en grundig introduktion til vores sagsområder og systemer, og du vil få løbende sparring med dine kolleger og deltage i relevante lægemøder.

=dig? Så send os dit CV

Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende senest den 20. november. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.

Vi behandler henvendelser løbende og holder samtaler i uge 49. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte psykiatrisk speciallægekonsulent Steffen Høy Pedersen på tlf. 40 22 11 96 eller sektionschef Jack Hove på tlf. 24 99 84 82.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Teknikere søges til 2 forskellige områder indenfor Utility!

FUJIFILM Diosynth Biotechnologies, Hillerød
for 2 dage siden
Er du en team-player og har du indgående erfaring med Utility og vedligeholdelsesarbejde? Så er det måske dig vi leder efter!Vi søger lige nu 2 nye teknisk dygtige Utility SME’s (Subject Matter Expert) til drift, vedligeholdelse og overvågning af FUJIFILM Diosynth Biotechnologies’ forsyningsenheder i Hillerød.AnsvarsområderSom Utility Tekniker skal du være med til at drive, vedligeholde og forbedre fabrikkens forsyningsenheder. Du...

Maternity cover for QC Raw Materials (1-year temporary position)

FUJIFILM Diosynth Biotechnologies, Hillerød
for 1 uge siden
We are looking for maternity cover for a one-year position for Raw Material related projects, preferably with project management experience. You will lead or co-lead projects that improve the current processes in the raw material area. We are looking for a structured, pragmatic and detail-oriented person that can manage several smaller projects at a time and/or large data collection.You will...

Projektleder for Hillerød Forsynings mange vandledningsprojekter

Mercuri Urval, Hillerød
for 1 uge siden
Hillerød Kommune er i stor udvikling med ambitiøse mål, og vores ledningsprojekter spiller en afgørende rolle for både borgere og virksomheder. Hos Hillerød Forsyning søger vi derfor en erfaren og engageret projektleder til at stå i spidsen for vores mange ledningsprojekter og samtidig være tovholder for vores samlede ledningsportefølje. Din motivation for at samarbejde på tværs og evne til at...