Social- og sundhedsassistent
Glostrup Kommune
Ældrecenter Dalvangen søger social- og sundhedsassistenter,
som trives ved at gå foran som rollemodel
Vi søger motiverede medarbejdere, der har lyst til at være en del af vores dag – eller aftenhold. Du har styr på dit kompetenceområde og arbejder konstruktivt med opgaveløsningen indenfor helhedsplejen. Timetallet kan aftales individuelt og med weekendvagt hver anden eller hver tredje uge.
På Ældrecenter Dalvangen har vi fire afdelinger med beboere, som har somatiske- og eller demenssygdomme. Vores fornemste opgave er at bidrage til vores borgeres gode og trygge ældre-liv ved at levere en professionel og empatisk pleje. Vi arbejder ud fra personcentret omsorg, og vi bestræber os på at skabe nærvær og nærhed i dagligdagen så beboerne føler sig inkluderet og tilknyttet. Vores kerneopgave er at skabe mestring og udfoldelse for beboerne. Ved at støtte og samarbejde med den enkelte beboer, tilstræber vi at give beboeren et meningsfuldt liv. Vi har mange samarbejdspartnere, rehabiliterings fysioterapi, aktivitetsmedarbejdere, lægerne, pårørende og de frivillige på centret.
Vi er i gang med at udfolde vores profil på Dalvangen som er: ’Natur og udeliv – mellem generationer’. Vi vil gerne tilbyde beboerne mange naturoplevelser og i det hele taget inddrage naturen i beboernes liv.
Du har:
- Interesse for den ældre borger og er motiveret for at arbejde rehabiliterende
- Du formår at samarbejde med beboere og pårørende og ser det som en vigtig opgave
- Du ønsker at være med til at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne
- Du byder ind til et godt og konstruktivt arbejdsmiljø
- Et ønske om forsat faglig udvikling
Vi tilbyder dig:
- At blive en del af en erfaren personalegruppe, som består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og aktivitetsmedarbejdere
- Grundig introduktion til afdelingen
- Et fagligt udviklende miljø med løbende undervisning
- Et arbejdsmiljø hvor vi er opmærksomme på hinanden
- En fleksibel arbejdsplan
Stillingerne er ledige til besættelse efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold ifølge overenskomst. Efter aftale indhenter vi referencer og straffeattest inden ansættelsen. Ansøgningsfrist: den 25. november 2024.
Er du interesseret i at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Sara Persson på 9116 8554, og Afdelingsleder Helle Andersen 2476 3102
Sådan ansøger du
For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.
Opslå et CV