Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på plejehjemmet Landlyst

Esbjerg kommune


Dato: for 1 uge siden
By: Esbjerg
Kontrakttype: Fuldtid
Har du autorisation som SSA og har du lyst til at arbejde på en demens afdeling? Så er det måske lige netop dig, vi mangler som vores nye kollega.

Plejehjemmet Landlyst søger en social- og sundhedsassistent til ansættelse den 1. januar 2025 til en fast stilling på 28 timer gennemsnitlig pr. uge i aftenvagt med arbejde hver 2. weekend.

Stillingen er i et velfungerende hus med 48 dejlige beboere, fordelt på en somatisk og en demens afdeling. På vores moderne plejehjem i Tarp lægger vi vægt på en varm og tryg hverdag for vores beboere. Stillingen er på en demens afdeling, hvor kollegaerne har mange års erfaring.
Vi har de dejligste beboere, der har brug for ikke kun varme hænder, men et personale, der har ører til at lytte, lange arme til kram, øje til at se beboerens behov, hjertet til empati og ikke mindst mund til et trøstende ord.

Vi ønsker os en humoristisk kollega, der kan tage ansvar, er god til at planlægge sin arbejdsdag og bevare overblikket i travle situationer. Vi ønsker også en kollega, der er god til at tage ansvar for, at samarbejdet afdelingerne imellem fungerer. Du skal være klar over, at det er en afdeling, hvor der et tæt samarbejde med pårørende.


Vi forventer, at:
  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Du er bevidst om kerneopgaven og har borgeren i centrum
  • Du kan arbejde tværfagligt, fleksibelt og selvstændigt
  • Du er initiativrig, tager ansvar og ser muligheder
  • Du ser teamet som en helhed
  • Du er fortrolig med brug af it-udstyr
  • Du er åben, ærlig og loyal overfor trufne beslutninger
  • Du er Esbjerg Kommunes interne og eksterne ambassadør


Vi tilbyder: 
  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel
  • Et spændende job med stor selvstændighed
  • Mulighed for fortsat udvikling, fagligt og personligt
  • En grundig introduktionsperiode.

Allerhelst vil vi bare gerne vide, at du som ny kollega på Landlyst, har lyst til at arbejde med demente og får lyst til at blive sammen med os i mange år.
Du er meget velkommen til at komme og besøge os, inden du søger stillingen, så du kan få et glimt ind i vores verden og mærke, om vi kunne være noget for dig. Hvis dette ønskes eller du gerne vil have stillingen uddybet kontakt:
Plejehjemsleder Lone Aabling på tlf.: 30 52 84 51 bedst mellem kl. 08.00-09.00 eller på mail:  [email protected]

Løn og ansættelsesforhold følger overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og FOA.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, der bliver indhentet referencer.



Ansøgningsfrist:
6. december 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Ansøgningen sendes elektronisk – klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV samt andet relevant dokumentation.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5e23eea7)

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Bliv en del af vores IT-supporter talentpulje – vi søger løbende!

itm8, Esbjerg
for 5 dage siden
Bliv IT-Supporter i et af itm8’s 5 forretningsområder - du sætter selv grænsen for din læring Vil du være med til at yde 1st-, 2.nd- og 3rd-level support til itm8’s kunder inden for alle typer af brancher?Din hverdag vil være fyldt med variation og faglige udfordringer, hvor du er kundens første kontaktpunkt, uanset om det drejer sig om en glemt...

Esbjergs skønneste borgere søger en engageret pædagog

Esbjerg kommune, Esbjerg
for 1 uge siden
”En ny dag er startet, og du vækker mig med et stille godmorgen, inden vi sammen går i gang med de praktiske ting. Din imødekommende og omsorgsfulde tilgang til os, gør os trygge i relationen.Om formiddagen tilbyder du os aktiviteter, da vores aktivitetstilbud sker i hjemmet. Vi elsker at gå ture, sanse i snoezelrummet, læse og synge. Ud på eftermiddagen...

Senior Project Manager – service projects within automation and control systems to offshore clients

ABB, Esbjerg
for 2 uger siden
At ABB, we are dedicated to addressing global challenges. Our core values: care, courage, curiosity, and collaboration - combined with a focus on diversity, inclusion, and equal opportunities - are key drivers in our aim to empower everyone to create sustainable solutions.That's our story. Make it your story.Your role and responsibilitiesIf you want to utilize your project management skills and...