Souschef til Brigadekontoret i FMI
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Dato: for 4 dage siden
By: Ballerup
Kontrakttype: Fuldtid
Vil du være med fra oprettelsen af det nye Brigadekontor i Forsvarsministeriet – Materiel- og indkøbsstyrelsen?
FMI søger en souschef til Brigadekontoret, der har ansvaret for FMI samlede brigade- og værnepligtsopgave.
Om os
Opbygningen af den tunge brigade er en forligsbestemt opgave, der relaterer sig til et styrkemål, som NATO har tildelt Danmark.
Forsvarskommandoen (FKO) har ansvaret for at lede det koncernfælles brigadeprogram i tæt samarbejde med de støttende styrelser, herunder FMI.
Brigadekontoret i FMI er under oprettelse, idet målsætningen indledningsvist er en afdeling med en bemanding på fire medarbejdere i Brigadeelementet. Dertil kommer et element på op til tre medarbejdere i Værnepligtselementet, idet FMI deltagelse i det koncernfælles program vedrørende opbygning af en styrket værnepligt ligeledes varetages af Brigadekontoret.
Brigadekontoret ejer således FMI samlede brigade- og værnepligtsopgave. Dette inkluderer planlægning sammen med FKO og den samlede koordination af opgaverne mellem FKO og FMI relateret til opbygning af den tunge brigade. Dertil kommer den overordnede synkronisering og styring af opgaver, samt ressourcer i FMI.
Et væsentligt element i styringen er at sikre den fornødne fremdrift i leverancer jævnfør opbygningsplanen for den tunge brigade.
En anden væsentlig opgave omhandler betjeningen af FMI chefgruppe i relation til Brigadeprogrammet, herunder understøttelse af chefen for FMI deltagelse i de Programstyregruppen, samt bidrag til både intern og ekstern kommunikation vedrørende materielanskaffelserne til opbygningen af den tunge brigade.
I Brigadekontoret vil du blive del af et team, hvor kulturen afspejler en operativ tilgang, fokus på personlig udvikling samt viljen til at løfte ansvaret for den samlede mission med at opbygge en tung brigade. Vi tror på, at en glad medarbejder er en god medarbejder, hvorfor vi lægger vægt på tillid, gensidig respekt, en positiv omgangsform samt en sund balance mellem job og fritid.
Om stillingen
Du vil som Souschef først og fremmest fungere som næstkommanderende og nærmeste sparringspartner for chefen for Brigadekontoret vedrørende alle opgaver i relation til Brigadeprogrammet.
Brigadekontoret og Brigadeprogrammet er i en indledende fase, hvorfor opgaverne ikke er endeligt fastlagt endnu, men de vil spænde bredt og omfatte blandt andet:
- Program-/projektledelse
- Planlægning, herunder analyse og synkronisering
- Koordination
- Sagsbehandling, herunder sags- og beslutningsoplæg
- Rapportering
- Kommunikation
- Mødeledelse, herunder mødeforberedelse
- Information Management
Du vil gennem stillingen få stor berøring med ikke blot andre dele af FMI, men også i Forsvarsministeriets Departement, FKO og Hæren. Du vil komme til at indgå i samarbejdsrelationer og udvekslinger med medarbejdere på stort set alle niveauer inden for Forsvarsministeriets koncern.
Vi tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling.
Om dig
Du er uddannet officer i forsvaret på M331-niveauet.
Dine vigtigste egenskaber er, at du er nysgerrig, selvstændig, opsøgende og frisk på at lære nye ting.
Du skal evne at danne dig overblik over komplekse problemstillinger og store mængder information og omsætte dette oveblik til systematiske fremgangsmåder og processer, der kan understøtte fremdrift mod en opgaves løsning.
Vi forventer, at du besidder sund fornuft og en god portion social intelligens, da resultatet af dit arbejde ofte vil afhænge af din evne til at omgås andre mennesker og drøfte problemstillinger og løsningsmuligheder med et åbent sind.
Det er en fordel, hvis du kan kommunikere klart, kortfattet og overbevisende både mundligt og på skrift. I samme forbindelse er det en fordel, hvis du som person er ordentlig og sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet. Du skal dog kunne rumme, at tiden ikke altid er tilstrækkelig til at opnå den perfekte kvalitet i alle henseender.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen og Brigadekontoret, er du velkommen til at kontakte chefen for Brigadekontoret, OL Jacob Palmer Bjerborg på tlf. 4048 3612 eller mail [email protected].
Hvis du vil vide mere om løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent KN Andreas Esben Knudsen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9130.
Ansøgningsfristen er den 1. december 2024.
Der gennemføres ansættelsessamtaler efter opslaget udløb og stillingen er til besættelse efter aftale, forventeligt pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er til fasansættelse i Ballerup.
Send motiveret ansøgning og CV via linket, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter bedes også vedhæftet.
Du er velkommen til at medsende FOKUS bedømmelser.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Sådan ansøger du
For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.
Opslå et CVLignende jobs
Pre-Sales Solution Engineer-R-234418
Mastercard,
Ballerup
for 1 uge siden
Our PurposeWe work to connect and power an inclusive, digital economy that benefits everyone, everywhere by making transactions safe, simple, smart and accessible. Using secure data and networks, partnerships and passion, our innovations and solutions help individuals, financial institutions, governments and businesses realize their greatest potential. Our decency quotient, or DQ, drives our culture and everything we do inside and...
Bliv Tester hos GreenMind (Ballerup)
GreenMind,
Ballerup
for 2 uger siden
Bliv Tester på deltid hos GreenMind (Ballerup)Elsker du at nørkle med ting, eller har du interesse for bæredygtighed og elektronik? Så er GreenMind helt sikkert det rette sted for dig! Hos os kommer du til at få en spændende karriere, hvor din faglige og personlige udvikling er i fokus.Hvem er GreenMind?Hos GreenMind har vi en mission om at gøre Danmark grønnere. Vi...
Senior Sustainable Investment Specialist
Velliv,
Ballerup
for 2 uger siden
Interesserer du dig for bæredygtige investeringer? Begejstres du af at komme med kvalificerede anbefalinger ud fra store mængder data? Er klimaområdet noget du interesserer dig særlig for? Og vil du være med til det videre arbejde med bæredygtighed i investeringsporteføljen hos et af Danmarks største livs- og pensionsforsikringsselskaber?Vi har bedt din kommende leder om at sætte ord på jobbet og...