Sundhedsfaglig medarbejder til Plejecenter Hovergården

Vejle Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: Vejle
Kontrakttype: Fuldtid
Det er nu du skal læse videre – og nu du har du chancen for at blive en del af et godt arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på trivsel og den faglige indsats i samarbejdet med nogle fantastiske beboere

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for beboerne og deres pårørende, så skal du søge denne stilling!

Om jobbet

Det allervigtigste er, at Hovergården er et godt sted at bo og arbejde. Det er derfor afgørende, at du har et ønske om at arbejde med mennesker, og du kommer med et menneskesyn, der understøtter det enkeltes menneskes ønske om at leve det liv, de nu ønsker. Måske har du allerede erfaring inden for området, og ellers har du lysten til det.

På Hovergården vil du møde nogle fantastiske beboere, der har brug for din hjælp og støtte i deres hverdag. Du skal med din faglighed bidrage til at løse forskellige opgaver i og omkring arbejdet med beboerne.

Nogle beboere har brug for struktur, så hverdagen bliver mest mulig genkendelig og forudsigelig. Struktur giver beboerne mulighed for at kunne være i trivsel og dermed mestre hverdagen.

Pleje, omsorg, sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser er en stor del af hverdagen. Med en nærværende tilgang skaber vi rum for den gode relation, som er afgørende for at beboerne lykkes og du oplever succes i dit arbejde.

Der er brug for tålmodighed og at beboerne mødes anerkendende med et smil. Der skal være tid til stjernestunder, og tid til at vi sammen kan fordybe os.

Du samarbejder med eksterne samarbejdspartnere og samarbejdet med pårørende er en betydningsfuld opgave.

  • Vi søger pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter en medarbejder til fast stilling på 32 timer. Der er tale om en stilling med dagvagter og arbejde hver 2. weekend. Der er mulighed for at få aftenvagter en gang imellem, når muligheden byder sig
  • Vi søger desuden pr. 1. januar 2025 en medarbejder til en fast stilling på 30 timer, som er en kombination af forskellige spændende opgaver; rengøring, personlig assistance for kollega og timer omkring beboerne. Vi er naturligvis åben for en drøftelse af dine behov og ønsker i forhold til arbejdsplanlægningen. Det kunne fx være et ønske om flere/færre timer

Der er fast nattevagt tilknyttet husene.

Vi ønsker os kolleger, der

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent, eller som kommer med en anden relevant erfaring/uddannelse
  • Formår at sætte beboeren i centrum og selv træde et skridt tilbage
  • Finder sin arbejdsglæde og faglige stolthed i at se beboeren lykkes med det, de ønsker for deres liv
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig tænke, at vi i fællesskab er stærkere
  • Kan indgå i et åbent, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med beboerne, de pårørende, kolleger og ledelse
  • Har en høj grad af faglighed, ansvarlighed og engagement – tør handle, hvor det kræves og byder ind med sin erfaring og viden både i dagligdagen og i mødesammenhæng
  • Er en åben og positiv person, der udstråler gejst og energi
  • Formår at spørge om hjælp og lære af sine valg/handlinger
  • Gerne har viden eller erfaring med at anvende sansehjælpemidler
  • Kan sprede glæde

Om os

Plejecenter Hovergården er beliggende på Uhrhøj i Vejle. Der er 26 lejligheder, som er fordelt i 2 huse, et åbent- og visiteret dagcenter samt café. Hovergården er et sted, hvor mennesker mødes med plads til gode fællesskaber. Vi ønsker at være et fælles center, der arbejder på tværs af husene og sammen skaber resultater, vi er stolte af.

På Hovergården har vi fokus på kerneopgaven og på at have et godt arbejdsfællesskab. Vi forstår, at det er alles ansvar at bidrage til det gode arbejdsfællesskab og at vi alle er medansvarlige for vores trivsel.

Kerneopgaven er at yde pleje og omsorg, skabe et trygt og værdigt hverdagsliv for beboerne og dermed en indholdsrig og aktiv hverdag på beboernes præmisser.

Som arbejdsplads tilbyder vi

  • Et ambitiøst og professionelt fokus på kerneopgaven
  • Et ønske om at være aktive medspillere i de tiltag, som såvel beboere, pårørende, Myndighed og samfundet møder os med.
  • Faglige kompetente og engagerede kolleger, hvor arbejdsglæden trives
  • En kultur, hvor vi er optagede af at udvikle på fagligheden både i den daglige praksis, via kurser og gennem supervision
  • En arbejdsplads, hvor vi er stolte over indsatsen og samtidig altid tror, at vi kan udvikle os
  • En målrettet indsats for et godt arbejdsmiljø – herunder fokus på et psykisk arbejdsmiljø med fokus på gensidig opbakning, respekt og forventninger til hinanden – et forpligtigende arbejdsfællesskab
  • Høj grad af medindflydelse og medansvar
  • En anerkendende og synlig ledelse

Det er vigtigt for os, at du som medarbejder føler dig klædt på til opgaven. Det har vi har et fælles ansvar for at sikre - både i starten, med kursus både internt og eksternt, og med løbende kompetenceudvikling.

Vi glæder os alle på Hovergården til samarbejdet med dig!

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Der er tale om en fast stilling på 32 timer og en fast stilling på 30 timer pr. uge. Hvis du ønsker flere/færre timer kan dette naturligvis drøftes. Stillingerne er primært i dagvagt, hvor aftenvagt også er en mulighed en gang imellem.

Skriv gerne i ansøgningen hvilken stilling du søger.

Tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest herefter.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest den 24. november 2024. Vi afholder samtaler den 27. og 29. november 2024. Du vil få besked den 25. november 2024, hvis du inviteres til samtale.

Har du lyst til at vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Mette Thomsen på 30 52 98 72. Ring gerne for en uformel samtale. Du er også velkommen til at komme på et besøg efter aftale.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ansættelse.

Sådan ansøger du

For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.

Opslå et CV

Lignende jobs

Husassistent til Paddehatten

Vejle Kommune, Vejle
for 4 dage siden
Er du arbejdsom, har et smittende humør og kan tænke ud af boksen, så se med her og send os en ansøgning.Om jobbetVi søger en husassistent, der brænder for det praktiske arbejde i et køkken på en dynamisk arbejdsplads med skønne børn og gode kolleger. Stillingen er på 25 timer, som primært indebærer madlavning, herunder varm mad og bagning i...

Consultants/Specialists within soil and groundwater or marine deposits

COWI, Vejle
for 4 dage siden
Konsulenter/Specialister til jord- og grundvandsområdet eller marine sedimenterVil du være del af et fagligt stærkt miljø? Har du erfaring indenfor jordforureningsområdet? Kan du planlægge og lede forureningsundersøgelser eller forestå myndighedsbehandling i forbindelse med jordhåndtering, §8, §19, §33 og nyttiggørelse af overskudsjord? Eller har du erfaring med myndighedsbehandling i forbindelse med disponering af marine sedimenter. Så skab fremtidens enestående løsninger sammen...

Kalder alle supersælgere! Circle K Bøgeparken i Vejle søger en sælger til deres team på 8 timer

Circle K, Vejle
for 2 uger siden
Job DescriptionKære fremtidige kollega Først og fremmest, lad os starte med at sige, at et job som Sælger hos Circle K ikke er for alle. Men det er et job der passer til mange, og måske også dig?At arbejde som sælger på Circle K er ikke som ethvert sælgerjob. Os der arbejder her er vilde med det, og spørger du...