Sygefraværskoordinator til Beredskab Fyn
Beredskab Fyn I/S
Beredskab Fyn er i udvikling – vil du med på holdet?
Beredskab Fyn har fået tilsagn om puljemidler til et projekt, hvor vi ønsker at forebygge og nedbringe sygefravær. Til dette projekt søger vi en fagligt stærk konsulent (sygefraværskoordinator), der ansættes 37 timer ugentligt i perioden 01.01.2025 – 30.09.2026 for at sikre gennemførelse og målretning af sygefraværsindsatsen ved Beredskab Fyn.
Om jobbet
Du bliver projektlederen, der skal sikre gennemførelse af et komplekst projekt.
Dine arbejdsopgaver bliver hovedsageligt:
- Implementering af indsatsmodellen udviklet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Monitorering af data og videreformidling af relevante perspektiver til ledelsen, MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupperne
- løbende følge op på målopfyldelse
- Sikring af, at den aftalte sygefraværsprocedure følges stringent, samt løbende understøttelse af de daglige ledere i anvendelse af redskaber, herunder dialogguides samt vores model for defusing og debriefing
- Arbejde med at skræddersy redskaberne, metoder og læringspunkter fra de udvalgte afdelinger til den resterende organisation
- Kommunikation af projektforløb og konkrete resultater
- Udarbejdelse af oplæg til fortsættelse af fokus og indsats efter udløb af projektperioden, samt konkret undervisning af nøglepersoner til den videre drift af indsatserne efter projektperioden
- Udarbejdelse af løbende evaluering og afrapportering til STAR
Du vil referere til Administrationschefen, der også er arbejdsmiljøleder, og blive en del af administrationen med kollegaer indenfor økonomi, personale og generel administration. Din primære sparringspartner bliver en ekstern arbejdsmiljørådgiver.
Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og har flere års erhvervserfaring med projektledelse og forandringsledelse med lignende komplekse problemstillinger og opgaver. Du skal kunne se dig selv drive projektet i mål og derfor være selvstændig, vedholdende og trives med et stort ansvar. Den rette kandidat har en relationel sans og en evne til at møde både ledere og medarbejdere i øjenhøjde.
Den ideelle kandidat har:
- bredt kendskab til og forståelse for arbejdsmiljøområdet
- erfaring med at gennemføre projekter til nedbringelse af sygefraværet og en solid faglig værktøjskasse med afprøvede redskaber, der kan tilpasses og aktiveres i netop vores kontekst
- erfaring med at gennemføre processer, herunder ledelsesprocesser med komplekse indsatser i en organisation med mange forskellige jobfunktioner og teams
- Viden om datavisualisering og gerne erfaring med Power BI og BI-dataløsninger
- Tidligere stået for kvalitative og kvantitive undersøgelser
Om os
Beredskab Fyn er et fælleskommunalt redningsberedskab, der redder liv og skaber tryghed med et robust beredskab i Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.
Beredskab Fyn er Danmarks 3. største fælleskommunale redningsberedskab og servicerer 465.000 indbyggere.
I Beredskab Fyn arbejder vi med en involverende strategiproces, som skal tydeliggøre retningen for organisationens udvikling. Det er bl.a. målsætningen, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker, fastholder og udvikler dygtige medarbejdere med de rette kompetencer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter principperne om ”ny løn” og i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.
Dit arbejdssted bliver Beredskab Fyn med adresse på Åsumvej 35, 5240 Odense NØ.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte Administrationschef Anders Jul Pedersen inden for normal kontortid på tlf. 5124 5318.
Ansøgning
Din ansøgning vedlagt CV og relevante beviser skal være os i hænde senest 24.11.2024.
Fortæl os i din ansøgning, hvordan du med netop dine evner vil kunne gennemføre dette komplekse projekt.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Beredskab Fyn har administrationsaftale med Odense Kommune, hvilket betyder, at det er Odense Kommune, der praktisk håndterer ansøgningerne m.m. Alle gældende regler om håndtering af persondata og fortrolighed overholdes i den forbindelse
Der indkaldes til samtaler løbende. Ansættelsessamtaler gennemføres på Beredskab Fyns uddannelsescenter i Odense, Åsumvej 33, 5240 Odense NØ. De sidste samtaler forventes afholdt onsdag d. 27. november 2024, hvorefter der udvælges kandidat.
Forventet tiltrædelsesdato er den 1. januar 2025 eller snarest derefter. Projektet forventes afsluttet med udgangen af september 2026, hvor ansættelsen derfor ophører
Sådan ansøger du
For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.
Opslå et CV