Technical Manager
CBRE Denmark
Har du gå-på-mod, godt humør, interesse for ejendomme og erfaringen som driftschef, driftsleder, bygningskonstruktør eller lignende? Så er det dig, vi leder efter. Vi har som team og afdeling vokseværk, og vi søger derfor endnu en ny kollega til vores team af Technical Managers.
Som Technical Manager (Driftschef) i CBRE kommer du til at arbejde med en spændende ejendomsportefølje, hvor du hver dag får brug for din alsidige faglige og tekniske viden, og alle dine samarbejdskompetencer overfor både lejere, ejere og leverandører, så som driftsledere på ejendommen, håndværkere mv.
Property Management og dine opgaver
I Property Management arbejder vi med en portefølje af ejendomme bestående af shopping centre, kontorer, blandet bolig og erhverv samt logistik ejendomme. Som Technical Manager får du din egen portefølje af ejendomme, og vi forventer, at du kommer med den nødvendige erfaring og viden som gør dig i stand til at varetage det samlede tekniske ansvar for driften af din ejendomsportefølje.
I Property Management får du ca. 40 dygtige kolleger, og vil i dagligdagen referere til Teamlederen for Technical Management, som til dagligt sidder på vores kontor i København.
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
- Vedligeholdelsessyn af ejendomme inkl. tekniske installationer
- Udarbejdelse og opfølgning på drifts- og vedligeholdelsesbudgetter
- Håndtering af serviceaftaler
- Udarbejdelse af forslag til energioptimering, forbedringer, og udskiftninger
- Koordinerende rolle mellem leverandør og kunde
- Ind-og fraflytningssyn
- Tilbudsindhentning og styring af mindre projekter
- Medvirken til afdelingens digitaliseringsproces
- Rapportering til kunder
Vores forventninger til dig
Vi er nysgerrige på din faglige baggrund og tidligere erfaringer men du har formentlig en relevant uddannelsesmæssig baggrund som bygningskonstruktør, tømrer eller lignende, og du har en god samlet forståelse for facility management samt dataforståelse og anvender nemt de mest relevante IT-systemer.
Du skal kunne træffe selvstændige beslutninger og trives med forskellige deadlines og succeskriterier. Samtidig er det vigtigt for os, at du er serviceminded med et smil på læben, og formår at samarbejde proaktivt og bredt med alle dine stakeholders og interessenter. Da vi er en international virksomhed med en del udenlandske kunder i vores ejendomsportefølje, skal du kunne arbejde på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Udover de faglige forventninger er det meget vigtigt for os, at du som menneske passer ind. Du forventes, at få energi men også at give energi tilbage til både afdelingen, teamet og CBRE. Vi samarbejder tæt på tværs af hele CBRE, sidder i storrumskontor og motiveres af fælles resultater. Du ser forskellighed som en styrke og er nysgerrig på dine kolleger.
Det CBRE tilbyder dig:
En varieret og til tider travl hverdag med mange bolde i luften. Vi stræber dog altid efter at sikre en god balance, og tilbyder fleksibilitet i forhold til arbejdstid, hjemmearbejde mv. Du bliver en del af et stærkt og internationalt miljø i rivende udvikling, og med ambition om at være markedsledende.
Vi vil skabe et stærkt brand, både fagligt og som et fællesskab, med fokus på kompetenceudvikling, sociale arrangementer og højt til loftet. I CBRE lægger vi stor vægt på faglig og personlig udvikling og i afdelingen Property Management møder du både unge og erfarne kolleger som alle stræber efter at gøre hinanden bedre.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen eller blot nysgerrig efter at høre mere om os, er du velkommen til at kontakte Senior Technical Manager Martin Ekmann Toft på [email protected] eller (+45) 22 21 09 83
Ønsker du at søge stillingen, skal du uploade dit CV og din ansøgning, gerne hurtigst muligt. Vi gennemgår ansøgninger og afholder interviews løbende.
Sådan ansøger du
For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.
Opslå et CV