Nyuddannet økonom med interesse for finansielle produkter
Danmarks Nationalbank
Vær med til at drive den forretningsmæssige udvikling af Nationalbankens vigtigste banksystemer. Med interesse for finansielle produkter, gode samarbejdsevner og en proaktiv indstilling kan du blive guld værd for Danmark, for banken og for dine kolleger. Ansøgningsfristen er den 1. december 2024.
Du løser opgaver med et enestående formål
Nationalbanken er den eneste af sin slags. Vi er samfundets bank, statens uafhængige rådgiver og landets vågne øjne på økonomien. Stabile priser, sikre betalinger og finansiel stabilitet kommer ikke af sig selv, og som medarbejder i Nationalbanken spiller du sammen med kollegerne en central rolle i at sikre Danmark en robust økonomi.
Som Business Analyst i Financial Market Solutions bliver du en del af afdelingen Bank og Marked. Her spiller du en central rolle i at udvikle og vedligeholde de forretningssystemer, som sikrer en effektiv forvaltning af valutareserven, statsgælden og de pengepolitiske instrumenter. Du vil modtage en grundig oplæring i de forskellige løsninger, herunder betalingsinfrastrukturen Swift og porteføljeforvaltningssystemet Calypso, så du er godt rustet til at varetage dine opgaver.
Dine primære opgaver omfatter:
- Tæt dialog med brugere og kollegaer om Nationalbankens finansielle produkter på tværs af forretningsområder - fra Front til Back Office
- Analysere hvordan Nationalbankens finansielle produkter kan systemunderstøttes. Fx i forhold til handel, afvikling og risikostyring
- Forretningsudvikling - identificere forbedringsmuligheder i forhold til Nationalbankens praktiske håndtering af finansielle produkter
- Deltage i store projekter til udvikling af nye løsninger i den finansielle sektor
- Stille forretningsmæssige krav til Nationalbankens leverandører
- Overvågning af de daglige forretningsmæssige processer.
Du har de essentielle forudsætninger for at lykkes
I Nationalbanken er vi imødekommende. Vi har fokus på anerkendelse, god ledelse og evnen til at bringe dine og vores forskelligheder i samspil. Vi tager os tid til hinanden – både når vi deler ud af vores viden, når der er brug for en hjælpende hånd, og når vi samles om fælles interesser.
Vi vil, at du både lykkes og trives i rollen som Business Analyst. Derfor lægger vi vægt på, at du har følgende forudsætninger for at søge stillingen:
- Det absolut vigtigste er, at du motiveres af samarbejde med forskellige personer, og at du er god til at finde løsninger sammen med andre
- Du har en økonom-faglig uddannelse, fx cand. polit, cand.oecon. eller cand.merc.
- Du er nyuddannet eller har et par års erfaring. Vi er åbne for den rette erfarne kandidat
- Det er positivt, hvis du har interesse for finansielle produkter
- Du er god til at tage initiativ, finde kreative løsninger og har i det hele taget et positivt mindset.
Du er guld værd i Nationalbanken
Der er kun én Nationalbanken. Vores arbejde og vitale systemer har essentiel betydning for det finansielle og politiske Danmark, og for landets internationale relationer. Men selvom fagligheden er høj, er vi helt nede på jorden. Her er plads til forskellighed – og til det sociale og uformelle. Du kan fx løbe, dyrke yoga, spille floorball eller netværke til BANK-bar sammen med kollegerne i en af vores mange foreninger.
Vi ønsker at sikre gode rammer for en effektiv opgaveløsning, en stor sammenfølelse og en god balance mellem livet på og udenfor arbejdet, og når det passer med opgaverne i teamet og der er behov for særlig fleksibilitet eller fokustid vil det være muligt at arbejde hjemmefra. Samtidig lægger vi stor vægt på din læring og løbende udvikling af færdigheder. Alle nyuddannede bliver f.eks. en del af vores 2-årige Academy-program. Vi mener det, når vi siger, at din udvikling er i højsædet. Du er nemlig guld værd i Nationalbanken.
Hvorfor er det guld værd at søge jobbet?
Du får et enestående indblik i den finansielle sektor i Danmark og er med til at gøre en reel forskel. Du lærer en masse og får et afvekslende og udfordrende job, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg.
Hvad er særligt ved at være en del af netop jeres team?
Vi har et super samarbejde, et dynamisk arbejdsmiljø og et højt fagligt niveau. Vi omsætter ambitioner til resultater, vi er stolte af, og vi er gode til at fejre vores succeser. Alle glæder sig til at tage imod nye kollegaer med et smil og fokus på at dele deres viden.
Hvilke aktiviteter er værd at fremhæve i teamet?
Medarbejderne deltager i flere af Nationalbankens foreninger, fx løb og kunstforeningen, og arrangerer også interne padel-kampe. Vi er glade for den årlige julefrokost, og vi deltager i DHL-stafetten. Hver fredag skiftes vi til at tage morgenmad med. Det er en god mulighed for at høre om hinandens weekendplaner.
Hvad er god ledelse ifølge nærmeste leder?
At skabe en arbejdsplads hvor den enkelte trives og motiveres til at levere resultater. Særligt ved at være nysgerrig og nærværende, og at skabe de rette rammer for at den enkeltes kompetencer kan blive bragt i spil.
Hvor skal jeg arbejde?
Nationalbankens bygning i Havnegade i København gennemgår en større og nødvendig renovering, der tager flere år. Derfor har Nationalbanken adresse på Langelinie Allé 47 i København, mens renoveringen står på.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Christina Wibe Petersen på +45 3363 6550 eller [email protected], chefen for Financial Market Solutions, Bjørn Østergaard på +45 3363 6938 eller [email protected]. Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås hos HR-partner Ronny Schandorph på +45 3363 6458 eller [email protected].
Ansøg nu
Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet i et tekstfelt. Vi vil gerne sikre en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om at undlade personlige oplysninger som fx billede og oplysning om din alder.
Vær opmærksom på at det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Ansøgningsfristen er den 1. december 2024.
Sådan ansøger du
For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.
Opslå et CV