Sales Director til B2C – Vær med til at skabe vækst og succes
Norlys
Brænder du for at være en central figur i udviklingen af salgsstrategier, hvor du driver vækst og udvikling i privatkundesegmentet i Norlys Energi? Og trives du med at lede og motivere salgsteams til succes? Så har du nu en enestående mulighed for at blive vores kommende Sales Director.
Bliv en central figur i salget til privatkunder
Som vores nye Sales Director til B2C får du en unik mulighed for at spille en central figur i en af Danmarks førende energivirksomheder. Du vil stå i spidsen for at udvikle og implementere salgsstrategier inden for el, eMobility og gas til privatkundesegmentet, og du vil arbejde tæt sammen med både interne afdelinger og eksterne partnere. Vi tilbyder en spændende og udfordrende rolle, hvor du kan vokse både personligt og fagligt i Danmarks ledende energi- og telekoncern.
Led og udvikl salgsstrategier for privatkundesegmentet
Dit ansvar bliver at lede og udvikle salgsstrategierne for B2C inden for el, eMobility og gas. Dine væsentligste opgaver bliver, at sikre et effektivt salg gennem egne kundeservicekanaler, butikker, retail- og strategiske partnere samt online platforme. Desuden får du en opgave i at identificere muligheder for vækst og forbedring ved at overvåge og analysere salgsdata.
Du har et tæt samarbejde med Commercial Management og Brand & Marketing-teamet for at eksekvere kampagner og salgsfremmende aktiviteter. Du vil også træne og motivere både interne og eksterne salgsteams for at opnå og overgå salgs- og kundetilfredshedsmål. Endelig er det essentielt, at du etablerer og vedligeholder stærke relationer med retail-partnere og andre eksterne interessenter for at sikre vedvarende succes.
Passion for salg og kundeservice
Vi forventer, at du har solid erfaring som salgsleder eller fra en anden lignende rolle - gerne inden for tele-, energi- eller forsyningssektoren. Du har dokumenterede salgsresultater og har evnerne til at lede salgsindsatsen i en matrixorganisation. Stærke ledelses- og kommunikationsevner er essentielle for at lykkes i denne rolle. Samtidig er du resultatorienteret og har en god forståelse for kundebehov og markedsdynamik.
Vi forestiller os at du har erfaring med forskellige salgskanaler, herunder kundeservice, detailhandel og online salg. Det vigtigste er dog, at du er dygtig til at analysere salgsdata og udarbejde handlingsplaner baseret på dine indsigter.
Vi leder efter en person med disse personlige egenskaber:
- Proaktiv og selvstændig med en stærk drivkraft for at opnå resultater
- Passion for salg
- Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde tværfagligt
- Kundeorienteret og brænder for at levere fremragende kundeservice
- Fleksibel og tilpasningsdygtig i et dynamisk arbejdsmiljø.
Er det dig vi søger?
Er du interesseret, eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte VP for B2C i Norlys Energi, Jess Bech, på telefon 22 49 42 37.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Nyt nordjysk domicil i 2025
Vi etablerer nyt domicil ved Aalborgs havnefront. Her samler vi tre nordjyske Norlys lokationer og 700 medarbejdere på en moderne, innovativ og spritny arbejdsplads, indrettet med medarbejderne i fokus.
Vi forventer at flytte ind i løbet af 2025.
Læs mere om det nye domicil her.
Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.
Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.
Sådan ansøger du
For at ansøge om dette job skal du autoriseres på vores hjemmeside. Hvis du endnu ikke har en konto, bedes du registrere dig.
Opslå et CV